Annonce
Viborg Nyt

Vinterferie med 56 børneaktiviteter spredt ud over hele kommunen

Der er aktiviteter for mange forskellige interesser i børnenes vinterferie. Og der er stadig ledige pladser de fleste steder. PR-illustration
Pool-party, bondegårdsbesøg, skydning med luftgevær - og bagedyst, tegne-workshop og gadeidræt er bare nogle af de mange vidt forskellige tilbud til børn i 0.-6. klasse i uge syv.
Annonce

Viborg: Igen i år har et væld af klubber, foreninger og kulturinstitutioner valgt at byde ind med et hav af spændende aktiviteter for børn og deres familier i skolernes vinterferie i uge syv.

Der er børneteater, bowling, ridning, film i biografen og kreative værksteder. Kampsport, flagermussafari eller og besøg på Naturskolen. I alt er der 56 børneaktiviteter at melde sig til - fordelt ud over hele Viborg Kommune.

De gode gamle klassikere som pool-party, bondegårdsbesøg, skydning med luftgevær, skilteworkshop på Bogtrykmuseet og bowling er stadig at finde i programmet, men der er også nye aktiviteter at prøve kræfter med.

Annonce

Street-art og bagedyst

Mercantec arrangerer "Den lille Bagedyst", hvor deltagerne kreerer kager, som passer perfekt til en kop mælk efter skole eller som kagen til klassefesten.

Og onsdag i uge syv inviterer Game Streetmekka til gadeidræt og fede aktiviteter som Street-art workshop, hvor man kan udfolde sig kreativt. Man kan også battle i bordtennis, øve tricks på løbehjul eller udfordre vennerne i streetbasket.

I år gæster "DM i Tegning On Tour" Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek med et tegneshow onsdag 12. februar. Her har alle 9- til 13-årige mulighed for at deltage i en tegneworkshop.

Ferieaktiviteterne er for børn fra 0. til og med 6. klassetrin, og man tilmelder sig på hjemmesiden ferieaktiviteter.viborg.dk. En del aktiviteter er allerede udsolgt, men der er stadig mange gode tilbud om oplevelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce