Annonce
Vinderup Avis

De første æsker legetøj er sat ind i legetøjsbutikken

Renoveringen og indretningen af den nye legetøjsbutik i Vinderup er undervejs. Palle Strande tager os med på en rundtur i den 140 kvadratmeter store butik. Foto: Jan Briks

I Vinderup er de første æsker legetøj ankommet til den nye legetøjsbutik, hvor man er igang med at renovere inden åbningen i uge 14.

Annonce

Vinderup: En pakke Lego, et brætspil og en bamse. - De første legetøjsprodukter er landet i den kommende legetøjsbutik i Vinderup. Og selvom produkterne er sat op - mest af symbolsk betydning - så markerer de starten på det legetøjs-eventyr, som SuperBrugsen i Vinderup har kastet sig ud i.

- Disken kommer til at stå her midt i lokalet, og så skal vi have lavet en dør, så personalet kan gå ind i dagligvarebutikken og herind, når det bliver brug for det, siger uddeler Palle Strande.

Han er gået i gang med at renovere i de gamle Spar Nord-lokaler, der fremover skal huse Vinderups nye legetøjsbutik.

Elektrikerne er ovre i hjørnet gået i gang med de elektriske installationer, og gulvtæppet er man begyndt at pille op.

- Tæppet herinde bliver hevet af, og så skal vi have lavet et helt simpelt, råt betongulv, siger Palle Strande, der vil dele butikken op i to - med børnetøj i den ene ende og legetøj i den anden.

Det bliver først og fremmest produkterne - og ikke noget "fancy" inventar, der skal lokke kunderne til.

- Vi laver ikke nogen dyr løsning. Vi gør det for en fjerdedel af, hvad der ville have været den dyre løsning. Så det bliver ikke røde gulvtæpper og Fætter BR-logoer, men et helt enkelt look, siger Palle Strande, der ikke vil ud med præcist, hvor stort et beløb, der bliver brugt på indretning og renovering.

Der er stadig lang vej igen. Men inden onsdag i uge 14 skal lokalerne stå klar til kunderne i forbindelse med brugsen i Vinderups 100-års jubilæum. Foto: Jan Briks
Annonce

Beskeden jysk

I stedet bliver udsmykningen i starten med lidt jysk beskedenhed:

- Vi gør det på lidt beskeden jysk måde. For vi er jo medlemmernes butik, så vi skal ikke smide rundt med pengene, men vi får lavet en superfin butik, hvor der er lidt af hvert i alle prisklasser, siger han.

Udover det nye gulv og opsætning af disk og inventar skal også "glas-indgangskassen" laves om - så hæveautomaten bliver sat i en afdeling for sig selv. Man kan dog fortsat hæve udefra.

- Og så skal vi jo gøre det lidt hyggeligt at komme herind, så der er popcorn til børnene og en kaffeautomat til forældrene, siger Palle Strande.

Han har iøvrigt fundet "den helt rette medarbejder" til at drive butikken. En tidligere ansat. Men hvem - vil han endnu ikke ud med.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce