Annonce
Vinderup Avis

De lokale til tops i bobmesterskab

Hele søndagen var der livlig bob-aktivitet i Ejsing Egebjerg Hallen. Privatfoto

Ejsing Fritidsklub var for 21. gang værter for jyske mesterskaber i bob

Annonce

Ejsing: Konkurrencen var hård, og der var mange med udefra. Men bob-spillerne fra Ejsing var suveræne, da Ejsing Fritidsklub søndag var værter for de uofficielle jyske mesterskaber i bob i Ejsing-Egebjerg Hallen. For 21. gang. Vinderparret blev Per og Poul Jensen foran Elo Kaastrup og Carsten Overgård, mens Jens Jensen og John Madsen besatte trediepladsen.

Formentlig er den gode træning afgørende. Bobspillerne i Ejsing mødes nemlig hver mandag fra oktober til april i Ejsing Forsamlingsgård for at spille bob mod hinanden.

- Vi er 40 medlemmer. Det er vores eneste aktivitet, og vi hygger os, fortæller formand Knud Kærgaard fra Vinderup. Klubbens historie går helt tilbage til 1968, hvor man startede med at spille præmiewhist på Ejsing Camping, oplyser han. Knud Kærgaard har været med i bestyrelsen gennem 15 år og formand de seneste ti år.

Mange bobspillere har gjort det til en tradition at mødes til mesterskabet i Ejsing.

- Ja, der var mange gengangere blandt de 73 deltagende hold. Nok omkring 80-85 procent, anslår Knud Kærgaard, der var turneringsleder.

Helt fra Fyn kom to hold og fra Vesterhede ved Grindsted hele fire hold. Sinding, Aulum og Langhøj var også repræsenteret.

Baggrunden for at så mange deltager år efter år er ganske givet hyggen, mener Knud Kærgaard.

- Der er en virkelig hyggelig stemning, hvor man går og snakker sammen hele dagen. Nogle mødes jo også kun den ene gang om året, fortæller han.

Deltagerne får mindst 10 kampe og puljevinderne mindst seks kampe ekstra.

Det koster kun 50 kroner at være med, men alligevel giver mesterskabsstævnet et pænt overskud, der er med til at forsøde tilværelsen for klubbens medlemmer, siger formanden.

Vinderparret blev Per og Poul Jensen foran Elo Kaastrup og Carsten Overgård, mens Jens Jensen og John Madsen besatte trediepladsen. Privatfoto
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce