Annonce
Vinderup Avis

Krofatter kan både synge og lave en ordentlig sovs

Når Hans Kurt Nielsen til efteråret har 25 års jubilæum med kroen, håber han at være klar med en ny bog, som han sammen med Rud Kjems har skrevet om krofatters liv blandt potter og pander på Sevel Kro. Endnu har bogen ingen titel, men det får den inden udgivelsen. Fotos: Johan Gadegaard

Hans Kurt Nielsen fylder i dag 65 år, og til efteråret kan han fejre sølvbryllup med dem gamle kro i Sevel.

Annonce

Sevel: - På det seneste har jeg fået tid til at tage ud og smage på andres mad. Jeg kan i al fald lære andre at lave en ordentlig sovs. Det er nemlig en af mine spidskompetencer. For det kniber med den gode sovs rundt omkring. Der er gået for meget tivoli i den. Når der ikke lægges sjæl nok i sovsen, kommer den til at virke kønsløs. Det skal koste mindst en halv flaske gas at koge en ordentlig sovs ind, og så skal der nogle ingredienser i. Med rødvin, fløde og smør går man ikke rent galt i byen - og ikke noget med at bruge ylette.

Konstateringen kommer fra krofatter i Sevel, Hans Kurt Nielsen, der har let til smil og grin. Men kromanden kan også blive passioneret og alvorlig, når han får talt sig varm.

- Enhver kan finde ud af at læse en opskrift. Resten er passion og kærlighed, lyder afslutningen på hans lille sovse-tale.

Mad - og især den gode af slagsen - har fyldt Hans Kurts arbejdsliv, siden han som 18-årig kom i lære som kok på Sallingsund Færgekro. Siden da har han rørt i sovsegryderne.

I dag, onsdag den 26. juli, fylder han 65 år, og til efteråret har kromanden 25 års jubilæum som indehaver af den historiske kro, der ligger ved siden af kirken og købmanden i landsbyen.

Kroens historie

Hvor gammel Sevel Kro er, vides ikke præcist. I 1600-tallet drev en høker en lille nebengesjæft med at servere brændevin for de bønder, der handlede i købmandsbutikken I februar 1771 modtog kroen sin første bevilling under navnet "Bakkehuset."

I 1802 blev kroen blev kongelig privilegeret.

Mads Hansen var kromand fra 1927 til 1961, og han gjorde sammen med sin kone, Marie, Sevel Kro landskendt.

I 1939 kom et filmholdet nemlig til egnen for at optage filmen "Jens Langkniv" på Hjerl Hede. Titelrollen blev spillet af en ung Poul Reichardt, der med sit indtog på kroen startede en gylden æra i Sevel Kros historie. I mange år herefter blev kroen kendt som "teaterkroen." Skuespillernes begejstring for det idylliske landsbyliv på heden gjorde, at de vendte tilbage til Sevel Kro gennem årtier.

Efter Mads Hansen død drev konen kroen videre i seks år, indtil den blev solgt til Fru Strøjberg fra København.

Efter hende kom Rita og Aksel Jensen til som værtspar. Senere blev kroen solgt til Knud Hansen, som Hans Kurt Nielsen købte kroen af i 1992.

Kroens signaturret er ølbien - en gammel jysk ret med revelsben, der er den eneste ret, som kroen har beholdt fra Knud Hansens tid.

- Det er også noget af en sællert - vi steger mellem en halv og en hel ton ben om året, fortæller Hans Kurt Nielsen.

Hans Kurt Nielsen har etableret et lille krydderurtebed ved siden af den gamle kørestald, og de velduftende urter bliver brugt i køkkenet til både mad og drikke.
Annonce

Tragisk hjemkomst

Frøet til kokkefaget blev sået, da han som skoleknægt kom i erhvervspraktik på Hotel Vinderup. Inden han kom i kokkelære, tog han et lille svinkeærinde, da han som 17-årig kom ud at sejle med et ØK-skib, hvor han severede og hjalp til i kabyssen.

Til Indien og tilbage igen.

Hans plan var egentligt at uddanne sig til hovmester - han er nemlig den, der har magten på skibet, fordi han bestemmer over smøger og sprut, konstaterer han med smil i øjnene.

Men sådan kom det ikke til at gå. Alt blev nemlig forandret den dag, han kom hjem fra turen på søen. Den 17. juli 1969. Datoen husker han helt præcist.

- Min mor døde den dag, jeg kom hjem. Hun faldt af stolen og døde bare sådan helt pludseligt, fortæller han.

Tilbage stod faderen, der var buschauffør, og de to drenge, Hans Kurt på 17 år og lillebror Leif på 12 år.

- Det var jo meget tragisk, mindes Hans Kurt, der derfor ikke kom ud at sejle igen.

Farmand, der kørte busruten mellem Holstebro og Nykøbing Mors, holdt ind en dag ind med sin rutebil i Sallingsund, og så blev det aftalt, at hans ældste søn skulle i kokkelære på færgekroen.

Kromandens historie

Hans Kurt Nielsen er født i Vinderup: - I Søndergade 20 oppe for oven, fortæller han.Efter 10. klasse fik han job på fjerkræslagteriet i Vinderup.

- Jeg holdt i otte dage, så var mine fingre helt smadret, men jeg fik den største pose penge, jeg nogensinde har set, fortæller han.

Han blev udlært som kok på Sallingsund Færgekro, hvor han traf sin kone, Ruth, der arbejdede som buffist, som det hed dengang.

- Jeg var helt vildt forelsket og måtte kæmpe en brav kamp for at få hende, husker han.

Parret blev gift i 1977 og har sønnerne Martin på 40 år og Kristian på 36 år.

i 2007 blev Ruth ramt af en hjerneblødning.

- Jeg røg også selv ud i en krise i de år. Jeg overvejede at sælge kroen, fordi jeg ikke kunne overskue det hele. Men ved hjælp fra mine børn, venner og en god psykolog kom jeg gennem krisen, fortæller Hans Kurt.

Ruth bor i dag på plejehjem, og sønnerne er begge ansat på kroen.

Annonce

Islagkage til jul

Inden da havde Hans Kurt overtaget arbejdet hjemme i køkkenet, og selv en kommende kromand må jo begynde et sted. En af Hans Kurts første køkken-erfaringer var julens risalamande. 125 gram risengryn så ikke ud af ret meget i forhold til så megen mælk, så den unge knægt hældte mere grødris i, end opskriften anbefalede. Efterhånden blev det svært for grydeskeen at røre rundt i grøden.

- Min far sagde ingenting, da han spise risalamanden, men bagefter sagde han: Vi tager islagkage til næste jul, fortæller Hans Kurt og slår en smittende latter op.

Og det med at fortælle historier er endnu en af hans spidskompetencer.

- Jeg fortæller ikke kun som en buffer, hvis kartoflerne mangler lidt, før de er kogt, siger Hans Kurt med et glimt i øjet og fortæller, at det med historien interesserer ham meget.

Gæsterne skal heller ikke lokke ret meget, før han bidrager til stemningen ved bordet med "Kokkens klagesang" eller en anden vise.

Annonce

Begyndte at kede sig

Efter svendebrevet - og efter han havde aftjent sin værnepligt - blev det til et par år i køkkenet på Hotel Vinderup og derefter på Hagebro Kro, indtil han i 1980 blev forpagter af Sevel Forsamlingsgård, som han drev i 13 år.

- Men så begyndte jeg at kede mig. Jeg var lige fyldt 40 år og havde da lidt krudt tilbage, fortæller Hans Kurt.

Sammen med sin familie boede han i Sevel og gik derfor tit forbi den gamle kro, der et par år forinden var blevet genopbygget i den gamle stil efter en brand.

- Der holdt jo ikke for mange biler udenfor, og jeg havde en tro på, at jeg kunne hjælpe kroen op i et højere gear, forklarer Hans Kurt, der også følte sig presset til at blive boende i området af sine to sønner, der ikke havde lyst til at flytte væk fra kammeraterne.

Han lagde derfor en plan for, hvad han skulle gøre - og ikke skulle gøre med sin nye kro: Han ville ikke drive en discount-kro. På den anden side heller ikke et gastronomisk tempel. Et leje der imellem var hans mål. Uden at gå på kompromis med noget.

Og det har han fundet - selv om der ikke er noget, der hedder status quo, når man driver en kro. Det gælder om ikke at hvile på laurbærrene, men om at udvikle sig hele tiden, er hans erfaring.

Annonce

Ud af køkkenet

På kroen er der i dag ansat to kokke og to elever samt løs hjælp. Med en 65 år gammel dåbsattest har Hans Kurt nået en alder, hvor han kan tillade sig at drosle lidt ned. Hans to sønner er nu ansat på kroen, og næste genration har taget en stor del af presset fra farmands skuldre.

- Jeg har givet slip på køkkenet, og jeg er glad for, at det hele ikke længere hænger på mig, fortæller krofar, der nu især tager sig af morgenmadsgæsterne og af at bage.

Med de færre forpligtelser har han ikke travlt med at finde en slutdato for sit arbejdsliv. Spørgsmålet om, hvornår den kommer, besvarer han med en lille historie:

En ældre gæst forlod kroen i et par sportssko, og kromanden spurgte ham, om han var på vej ud for at spille golf.

- Golf? Jeg er 79 år og spiller tennis, lød svaret fra den ældre herre.

- Hvis man kan være fyldt 79 år og stadig spille tennis, så skal jeg da ikke rende og klage mig, lyder konklusionen fra den syngende kromand i Sevel.

Annonce

Mest læste

Annonce
Vinderup Avis

Vinderup Avis lukker

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vinderup Avis

Turteldue-kunstneren udstiller

Mest læste

Seneste nyt

Vinderup Avis

Jul på borgen

Vinderup Avis

Julemarked hos FDF'erne

Vinderup Avis

Julemarked i 7'eren

Annonce