Annonce
Vinderup Avis

Langhårede Emilio fra 10. klassen blev årets utraditionelle lucia-brud

Lyslokkede Emilio fører an i luciaoptoget mens der kastes beundrende blikke fra børnehavebørnene. Foto: Lene Kirkensgaard

Stemningsfuld lucia-optog på Vinderup Realskole fortsatte til det lokale plejehjem.

Annonce

Vinderup: En luciabrud med langt lyst hår er ikke usædvanlig. Men bruden ved luciaoptoget på Vinderup Realskole torsdag vil nok alligevel gå over i historien. Det var nemlig den unge mand Emilio fra 10. klasse, der har skolens længste lyse hår - og var med på spøgen.

- Han var klar til opgaven, og flere drenge fulgte med, så luciaoptoget på realskolen var i år et mix af piger og drenge. Alle tog opgaven meget alvorligt, og vi fik et stemningsfyldt og mangfoldigt luciaoptog, fortæller Lene Kirkensgaard fra skolen.

Skolen har i flere år haft et samarbejde med børnehaverne i Vinderup i forbindelse med traditionen. Derfor kommer de ned på skolen går luciaoptog sammen 10. klasse, som er de elever, der er aktørerne fra skolen. Elever og børnehavebørn følges to og to, hånd i hånd gennem skolens gange, mens de sammen synger luciasangen.

I år sluttede børnehavebørnene af med alene at synge første vers af sangen for over 200 elever, som sad på gulvet i aulaen og overværede hele optoget. To elever fra 10. klasse læste derefter i stearinlysets skær historien om Lucia op for alle de andre elever.

Efter lucia-hyggen på realskolen tog de store elever atter børnene i hånden og alle fulgtes over på plejehjemmet, hvor de igen sammen gik luciaoptog.

To elever fra 10. klasse læste i stearinlysets skær historien om Lucia op for alle de andre elever.
Annonce

Mest læste

Annonce
Vinderup Avis

Vinderup Avis lukker

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vinderup Avis

Turteldue-kunstneren udstiller

Mest læste

Seneste nyt

Vinderup Avis

Jul på borgen

Vinderup Avis

Julemarked hos FDF'erne

Vinderup Avis

Julemarked i 7'eren

Annonce