Annonce
Vinderup Avis

Sammenhold og fællesskab er vigtigere end IQ og spidse albuer…

Det er hyggeligt at samles omkring bålet og bage snobrød. PR-foto

Vinderup: - Ofte oplever vi at nutidens unge er stressede og altid skal levere/præstere det bedste og gerne lidt til. Dette udspringer i stort set alt hvad de gør.

Dette er noget som vi gerne vil gøre op med, og derfor er DDS Vinderup en dejlig broget flok med 20 meget forskellige børn/unge mellem 6 og 16 samt 6 ledere.

Det fortæller Torben Behnk Tang Larsen og Helle Maarbjerg, ledere for de blå spejdere.

Man ønsker at lære børnene basis færdigheder – så som: Lyt når der er nogen som taler – Hjælp dem som har brug for hjælp – vær en god kammerat.

Spejderne er opdelt i aldersgrupperne Mikro: 6-7 år, Mini: 8-9, Junior: 10-11, Storspejder: 12-15 og senior 16–25 år. Det betyder ikke at man kun er sammen med sin egen gruppe, men at man har mulighed for at lave aktiviteter på tværs alt efter interesse og kompetence.

- For os er det vigtigere at børnene hygger og har det rart fremfor at skulle være stringente i forhold til indlæring, siger spejderlederne.

Spejderne har fået en ny spejdergrund nede bag ved Fritidshjemmet, hvor der laves en masse spændende lejraktiviter.

- Vi har bygget shelters og bålhytte på grunden, så rammerne er efterhånden rigtig gode. Når vi kommer til oktober måned, har vi mulighed for at trække i spejderhytten, som er beliggende på skolevej ikke langt fra spejdergrunden. Her laver vi vores vinteraktiviteter hvis vi synes at det er for koldt ude, fortæller DDS-spejderlederne.

- Vi kan på det varmeste anbefale at man kommer forbi og prøver hvad det vil sige at være spejder. Vi kører med 4 gange gratis før pungen skal op af lommen, så har de en fair chance for at prøve det. Samtidig er det geniale ved spejder at det ikke kun er en sommer eller vinteraktivitet, men noget vi nyder hele året. Vi glæder os til at se dig!, inviterer Torben Behnk Tang Larsen og Helle Maarbjerg.

Spejderlig er friluftsliv. PR-foto
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce