Annonce
Vinderup Avis

Skulptur gav 9.000 kroner til legeplads

Svend Aage Mark Jensen beundrer træskulpturen, der bliver placeret i hans store have. Foto: Lars Rask Vendelbjerg

Vinderup: 9000 gode danske kroner til at udbygge legepladsen i Vinderups anlæg. - Det kom der ud af trækunstner Erling Ransborgs arbejde med at forvandle en stor egeblok til en træskulptur i forbindelse med sidste lørdags Kylling-festival.

Erling Ransborg forvandlede med sin motorsav blokken til "et forelsket par" på pladsen ved siden af Hotel Vinderup i løbet af fem timer, før han var tilfreds.

Tilfreds var også Svend Aage Mark Jensen, 67, der nu har skulpturen stående i sit hjem på Vindelevgård. Han havde på forhånd bestemt, at han gerne ville have fat i kunstværket. Dels fordi han godt kan lide trækunst. Men ikke mindst fordi hele salgsprisen tilfaldt anlægget, som hans hjerte banker for. Han er med i gruppen af "hakkedrenge", der et par gange om måneden er med til at holde orden i anlægget og også på andre måder engageret i lystanlægget. Som han betragter som en vigtig oase i Vinderup. Han glæder sig til, at donationen kan være med til at forbedre legepladsen, der dagligt bruges af lokale dagplejemødre og deres børn.

Allerede først på formiddagen fulgt Svend Aage Mark Jensen, som de fleste kender under kælenavnet Svoger, Ransborgs arbejde med skulpturen og gav 5000 kroner som sit første bud. Senere på dagen satte han trumf på, efter at auktionsbuddet var nået op på 8200 kroner.

- Så bød jeg 800 kroner op til 9000 - tæt på den maksimumpris, jeg på forhånd havde indstillet mig på, fortæller han.

Planen er at placere skulpturen i hans stor have, men det skal lige afvente en overfladebehandling.

Erling Ransborg, der arbejdede fem timer med at skabe træskulpturen med sin motorsav foran Hotel Vinderup, er ganske godt tilfreds med, at auktionen løb op i 9.000 kroner.

- Det er et pænt beløb og dejligt, at børnene kan få glæde af pengene - forhåbentlig i form af en sjovere legeplads, siger han.

Erling Ransborg i færd med at forvandle den store egetræsblok til træskulptur. Foto: Lars Rask Vendelbjerg
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce