Annonce
Vinderup Avis

Store træstubbe fjernes med fræser

Knud og Niels Erik Madsen - sidstnævnte er indehaver af Nem Udlejning i Sevel - er i fuld gang med at fjerne en stor træstub på 130 centimeter i diameter. Foto: Gitte Gade

Nem Udlejning i Sevel har fået nyt udstyr til at fjerne træstubbe ved fræsning. Forleden fjernede brødrene Madsen en stor træstub på 130 centimeter i diameter.

Annonce

Sevel: - Det var et hårdt arbejde, men det gik rigtig fint, fortæller indehaveren af Nem Udlejning i Sevel, Niels Erik Madsen, om en temmelig usædvanlig opgave.

Udlejningsfirmaet havde fået til opgave at fjerne en stor træstub fra jordens overflade. Træstubben stod ved et hus i Vinderup, og med en diameter på 130 centimeter var det en ordentlig krabat.

- Indehaveren af huset fortalte os, at det fældede træ formentlig var 100 år gammelt. Vi havde givet en fast pris på at fjerne stubben, og så kunne vi tillade os at holde nogle pauser undervejs. Arbejdet tog fire timer, fortæller Niels Erik Madsen.

Han havde allieret sig med sin bror Knud Madsen, der driver et lignende firma i Vejen. De gik med hver sin stubfræser løs på træstubben, der langsomt men sikkert blev forvandlet til en stor bunke træspåner.

- Det er en alternativ måde at fjerne træstubbe på. Man kan selvfølgelig også fjerne dem med en stor maskine som f.eks. en rendegraver, men hvis træstubben står i en græsplæne, så er der mange, der ikke bryder sig om at få kørt græsset op af en stor maskine. Her kommer stubfræseren til sin ret - den ødelægger ikke underlaget rundt om stubben, siger Niels Erik Madsen.

Han har netop fået en opgave med at fjerne to store stubbe ved Ejsing Missionshus.

- Den ene af dem er også temmelig stor - den er formentlig omkring én meter i diameter, siger Niels Erik Madsen.

Nem Udlejning er leveringsdygtig i et bredt udvalg at småmaskiner - såsom flishugger, blandemaskine, tromle til græsplænen, pladevibrator og minilæsser.

Annonce

Mest læste

Annonce
Vinderup Avis

Vinderup Avis lukker

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vinderup Avis

Turteldue-kunstneren udstiller

Mest læste

Seneste nyt

Vinderup Avis

Jul på borgen

Vinderup Avis

Julemarked hos FDF'erne

Vinderup Avis

Julemarked i 7'eren

Annonce