Annonce
Vinderup Avis

Vinderup IK mødte overmagten

Annonce

Vinderup: Serie 2 mødte overmagten i weekendens topkamp mod Aulums serie 1 nedrykkere og led sæsonens første nederlag og det første nederlag på hjemmebane i 9 kampe i træk.

Aulum sad på kampen og bragte sig foran 0-1 efter ca. 18 minutter. Blot 8 minutter efter stod det 0-2.

- Vi havde et par løse chancer i første halvleg, men ikke de helt åbne chancer. Aulum havde heller ikke meget mere foran mål end dem de scorede på, men var mest på bolden og gjorde det svært for os med aggressivt presspil når vi forsøgte at spille bolden op til angriberne, fortæller Allan Nielsen.

I anden halvleg satsede VIK fra start og forsøgte at presse højere på dem. Det gav en stor mulighed til Kevin Feliciano allerede i det første minut som fik afsluttet tæt inde under mål. Bolden ramte Aulum-målmanden på armen og fløj op på overliggeren og ud i spil igen.

- Super ærgerligt vi ikke fik scoret det. Et mål til os så tidligt kunne måske have ændret kampens forløb, kommenterer træneren.

Annonce

Skubbet omkuld

Kevin var også indblandet i næste aktion for, da han driblede i feltet og blev skubbet omkuld. Men dommerens fløjte var tavs.

- Vi mener at der burde være dømt straffespark!, siger Allan Nielsen.

Dan Stisen blev nogle minutter efter spillet fri i feltet og fik afsluttet med det lidt mere kolde venstre ben, men forbi mål.

- Skulle vi have fået noget med fra kampen var det i de tre situationer, vi skulle have haft mere tur i den, erkender træneren.

Annonce

Mange gule kort

Kort efter fik Dan Stisen et gult kort for en tackling, dommeren mente var for voldsom. Og få minutter efter måtte indstiftede Kim Rusbjerg gå samme slagne vej ud på sidelinjen med et gult kort efter en tackling på en Aulum spiller.

- Det gav 8 minutter, hvor vi spillede 9 mod 11, men vi klarede os godt igennem uden at give de store mål chancer væk til Aulum, og blev fuldtallige igen. Også selv om vi valgte at satse og tage en forsvars spiller ud og sætte en offensiv spiller ind. Der var godt 20 minutter tilbage af kampen, så skulle vi nå at satse yderligere var det nu koste hvad det ville. Vi kom dog ikke frem til flere helt store chancer og i stedet slog Aulum kontra med små fem minutter igen og lukkede kampen til 0-3, beretter Allan Nielsen.

I overtiden modtog først Kasper Boll Jensen og dernæst Alexander Iversen et gult kort hver og så var vi igen 9 mod 11. Men dommeren fløjtede umiddelbart efter kampen af.

- Kevin Feliciano blev efter kampen kåret som vores bedste mand i en kamp, hvor vi aldrig for alvor ramte det niveau vi gerne ville og som vi ved at vi kan, siger træneren.

- At vi følte at dommeren havde set sig sur på os og overså et straffespark, kan vi ikke bruge som nogen undskyldning. De gule kort kan sagtens dømmes selv om vi undrer os lidt over at Aulum ingen kort fik. Og det frustrerede nok også spillerne. Men Aulum var bare det bedste hold på dagen. Ingen tvivl om det. Men vi kan tage en bedre anden halvleg med os videre til de kommende kampe, på trods af de ærgerlige gule kort. Indstillingen og spillet var bedre i anden halvleg, tilføjer han.

Annonce

Kampen i tal:

Serie 2 V.I.K. - Aulum 0-3 (0-2)

Gule kort: Dan Stisen, Kim Rusbjerg, Kasper Boll Jensen og Alexander Iversen, alle VIK.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce