Annonce
Vinderup Avis

Virtual reality indtager boligmarkedet i Vinderup

Danbolig introducerer virtual reality på boligmarkedet. Foto: PR

Ejendomsmæglerkæde tilbyder huskøberne en tur rundt i boliger over hele landet - uden at de skal forlade sofaen.

Annonce

Vinderup: Boligkøbere kan nu tage på fremvisning i boliger over hele landet uden at forlade sofaen. Ejendomsmæglerkæden danbolig, har netop lavet en stor lancering af virtual reality på deres hjemmeside.

- Den giver en fornemmelse som var man selv er trådt ind i boligen og så den med egne øjne. Nu kan vi sidde hjemme i vores sofa og tage på virtuelle boligfremvisninger uafhængigt af tid og sted, siger indehaver Stig Nygaard fra danbolig Vinderup.

- Virtual reality bliver i forvejen brugt i en del brancher, men de danske boligkøbere har ikke for alvor fået glæde af det før nu. Det, mener vi, er på tide, siger han.

Annonce

Digitale frontløbere

Stort set alle boliger til salg hos danbolig kan opleves i virtual reality, som også kaldes VR i daglig tale. Det kræver kun en smartphone eller en såkaldt VR-brille at prøve det.

Hos danbolig Vinderup har de VR-briller, så alle kan få en virtual reality-boligfremvisning i butikken.

- Virtuelle fremvisninger kommer ikke til at erstatte de fysiske fremvisninger. Der er stadig behov for at besøge boligen for at få en fornemmelse af stemningen og gå en tur i nabolaget, siger Stig Nygaard.

- Boligkøbere er grundige til at undersøge markedet og se mange boliger, inden købsaftalen underskrives, og i den udvælgelsesproces er VR et vigtigt redskab. Boligerne bliver præsenteret på den bedste måde og køberne får de bedste forudsætninger for at finde deres næste bolig.

Annonce

Interaktiv plantegning

Samtidig med lanceringen af virtual reality introducerer danbolig også en interaktiv plantegning. Her kan man klikke på hvert enkelt rum og bevæge sig rundt via plantegningen.

- Det giver et langt bedre overblik over, hvordan de enkelte rum i boligen ser ud. Det eneste, man skal gøre, er at klikke på køkkenet eller børneværelset for at se billeder af det. På den måde skal man ikke gætte sig frem til, hvilket rum billedet viser, siger Stig Nygaard.

Den interaktive plantegning og virtual reality kan prøves på danboligs hjemmeside.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce