Annonce
Alarm112

Kokain, speed og hash - flere chauffører i lastvogne afsløret

Chauffører i tunge lastvogne optrådte sløve og var tydeligt påvirkede. Fem er sigtet i løbet af ugen.

På havnen i Hirtshals er en chauffør i en lastvogn blevet afsløret i at have kørt med amfetamin eller metamfetamin i blodet.

Det oplyser Nordjyllands Politi fredag aften i den offentlige døgnrapport.

Forinden havde en bekymret borger set en lastbil køre noget usikkert på Sigurd Espersens Vej og havde derfor ringet til politiet. Betjentene fik fat i chaufføren, da han var ved at læsse af på kajen.

Annonce

Manden, der er i 40'rne, blev anholdt og sigtet, da narkometertesten slog ud for amfetamin eller metamfetamin.

Men sagen er ikke enestående. På Sjælland er fire andre chauffører i lastvogne i løbet af ugen blevet taget for narkokørsel, har Midt- og Vestsjællands Politi oplyst tidligere fredag.

Test har ført til sigtelser både for sløvende hash og for kokain og amfetamin, fremgår det af en pressemeddelelse.

Mandag sidst på formiddagen spottede betjente, at noget var galt med lygterne på et 49 ton tungt lastvognstog ved Køge Bugt Motorvejen.

Da lastvognen blev stoppet, viste det sig, at den 34-årige chauffør var påvirket af hash.

Tirsdag morgen var det en 32-årig chauffør, som ved Køge Transportcenter blev opdaget. I hans tilfælde slog narkometeret ud for amfetamin. Desuden havde han otte gram på sig.

Onsdag eftermiddag virkede en chauffør, der skulle hente en sættevogn hos en speditør, noget sløv og uklar i blikket, da han blev stoppet ved Karlslunde, beretter politiet. Den 44-årige mand testede positiv for hash.

Og endelig virkede føreren af en anden lastbil samme aften noget rastløs, ligesom hans tale var snøvlende, oplyser politiet.

Denne 36-årige mand blev afbrudt i kørsel med tungt gods ved Køge. I hans tilfælde viste testen tegn på indtagelse af kokain.

I en kommentar siger lederen af politiets såkaldte Tungvognscenter Øst, at det heldigvis er sjældent at opdage så mange narkopåvirkede chauffører på så kort tid.

- Lastvognschauffører kører typisk mange timer hver dag og har ansvaret for de tungeste køretøjer på vejene. Det er virkelig alvorligt, når de indtager bevidsthedspåvirkende stoffer forud for kørslen. Vi er glade for, at vi fik dem stoppet, før det gik galt, siger politikommissær Henrik Fobian.

I øvrigt viser Rigspolitiets generelle tal om påvirkede bilister, at politiet sigter flere for narkokørsel end for spritkørsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Alarm112

Tiltale: Mand mishandlede og forsøgte at dræbe syg hustru

Annonce
Annonce
Alarm112

Person er blevet stukket med kniv til fest

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

Tidligere grundstødt fragtskib må nu sejle videre

Alarm112

34-årig mand død i soloulykke på Sydfyn

Alarm112

32-årig motorcyklist mister livet på køreanlæg

Alarm112

Vognmand mister bil efter taxachaufførs alt for høje fart

Alarm112

Narkotika blev smuglet til fods over grænsen til Tyskland

Alarm112

Appelsinkast knuser forrude på bil på motortrafikvej

Alarm112

Fire års fængsel for arbejde på illegal cigaretfabrik

Alarm112

Stort antal corona-bøder på vej efter principiel dom i landsret

Alarm112

Grundstødt fragtskib ved Bornholm er drevet fri af sig selv

Alarm112

Grundstødt fragtskib har rykket sig en lillebitte smule

Alarm112

Stor sag kaldes Sweet Talk - 3000 fik opkald fra svindlere

Annonce