Annonce
Annonce
Alarm112

Kevin Magnussen vinder millionopgør mod tidligere manager

Racerkøreren Kevin Magnussen oplever torsdag medvind i en retssag mod sin tidligere manager.Han slipper for at betale 20 procent af sine bruttoindtægter fra 2015 til 2021 til Dorte Riis Madsen, slår Østre Landsret fast i en dom. Tidligere mente Københavns Byret, at Kevin Magnussen derimod var forpligtet til at betale sin manager. Samtidig har landsretten dog bestemt, at han skal acceptere, at hun har en ejerandel på 20 procent af anparterne i et selskab, som Kevin Magnussen og Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen konstruerede i forbindelse med et sponsorat.På grund af udfaldet har landsretten bestemt, at Dorte Riis Madsen skal betale racerkøreren 540.000 kroner i sagsomkostninger.Kevin Magnussen var 15 år, da han og Dorte Riis Madsen i 2008 indgik en managementaftale. Heri stod, at manageren skulle have en provision på 20 procent af samtlige indtægter fra racerkørerens aktiviteter. Den blev fornyet i 2011.I 2010 blev der med Bestseller-koncernen oprettet et selskab med racerkøreren i centrum. Dorte Riis Madsen blev direktør, mens Magnussen var ansat.I 2015 faldt samarbejdet til jorden, og Dorte Riis Madsen forlod sin post som direktør i Racingselskabet.Dommerne i landsretten noterer, at Bestseller-koncernen havde en klar forudsætning om, at provisionen på 20 procent i den tidligere managementaftale var uacceptabel. Dette må have stået Dorte Riis Madsen klart, hedder det.Det har formodningen imod sig, at hun efter sin fratræden som direktør i selskabet i 2015 "skulle være berettiget til 20 procent af Racingselskabets bruttoindtægter, herunder 20 procent af Bestseller-koncernens sponsorbetalinger m.v. samt indskud i og lån til Racingselskabet, der indtil dato ubestridt udgør mindst 130 mio. kr.", hedder det i afgørelsen.Dommerne har hverken i en ejeraftale, i direktørens kontrakt, i racerkørerens ansættelseskontrakt eller ved Racingselskabets ok til managementaftalen set nogen udtrykkelig bestemmelse om, at de 20 procent i provision skulle fortsætte.Omvendt får Dorte Riis Madsen torsdag landsrettens ord for, at hun ejer 20 procent af anparterne i selskabet.Retssagen har også drejet sig om Magnussens tidligere advokat. Kristian Goth Paaschburg har nu rettens ord for, at han optrådte "ansvarspådragende", da han rådgav racerkøreren om managementaftalen.Under stor mediebevågenhed kørte Kevin Magnussen i flere år Formel 1. Han sad bag rattet hos både McLaren, Renault og Haas. Det sidste løb var i Abu Dhabi i december. Nu skal han dyste i den amerikanske Imsa-serie.Dommen i landsretten kan som udgangspunkt ikke ankes. /ritzau/

Alarm112

Teenager risikerer forhøjet straf for bomberør mod tre betjente

Nytåret var kun lige akkurat ringet ind, da tre politifolk blev beskudt med et bomberør på Høje Taastrup Station.Tidspunktet er dog afgørende for, hvilken straf en 17-årig dreng risikerer at få, hvis han bliver dømt for at stå bag episoden.For i december 2020 trådte en ny paragraf om strengere straf for at angribe politi- og brandfolk med fyrværkeri i kraft.Og nu er sagen mod den 17-årige på vej i retten, efter at anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har rejst tiltale mod drengen. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse torsdag.Episoden skete cirka klokken 00.20, da politipatruljen blev beskudt af fyrværkeri på togstationen. Betjentene var rykket ud til stedet, efter en anmeldelse om at en gruppe unge skød med fyrværkeri mod andre.Ingen blev ramt, men politiet anholdt den 17-årige. Han blev 1. januar varetægtsfængslet med henvisning til den nye paragraf - paragraf 119 b.Det var i forvejen forbudt og strafbart at begå vold mod politi- og brandfolk. Men med den nye bestemmelse er beskydning med fyrværkeri nu sidestillet med vold.I lovforslagets forarbejder står det sort på hvidt, at affyring af romerlys - altså fyrværkeri, som udskyder glødende kugler - mod betjente skal straffes efter bestemmelsen.- At angribe politifolk med fyrværkeri er noget, vi ser på med stor alvor, siger Cecilie Mee Hansen, der er anklager i sagen mod den 17-årige, i pressemeddelelsen.- Den nye paragraf giver mulighed for en markant strafforøgelse for dem, der angriber folk, der arbejder i offentlig tjeneste, siger hun videre.Teenageren har siddet varetægtsfængslet frem til torsdag formiddag, hvor han blev løsladt. Anklagemyndigheden har dog kæret rettens beslutning til Østre Landsret./ritzau/

Amager

Hustru var flere gange i lejlighed, mens mandens lig lå på trappen: - Jeg har ikke set ham 

En 74-årig kvinde kom flere gange i sin mands lejlighed i Ørestaden i København, op til at han blev fundet død af politiet 23. februar 2017.Da han blev fundet for enden af en trappe i lejligheden, havde han været død i op mod ti dage, fremgår det af anklageskriftet.Men kvinden havde ikke set ham. Det fortæller den ældre russiske kvinde med en spinkel stemme i Københavns Byret, mens en tolk oversætter.Her er hun tiltalt for at have dræbt manden ved at stikke ham flere gange med en kanyle eller nål, så hans lunge klappede sammen. Men det nægter hun.Hustruen forklarer, at hun sov i en anden lejlighed i byen, som hun var lejer af, fra 17. februar - altså knap en uge før, manden blev fundet død. Men hun var i mandens lejlighed flere gange efter - kort tid ad gangen, forklarer hun.Blandt andet den 18. februar.- Nej, jeg har ikke set ham.- Måske var han gået et eller andet sted. Jeg så det ikke, siger hun.20. februar - altså op til en uge efter mandens død - var hun igen i lejligheden i Ørestaden. Det var, efter at hun havde handlet ind til manden.- Det var kun lige for at lægge det i køleskabet, siger hun.Hun afviser, at der lugtede mærkeligt i lejligheden, da hun var der.- Jeg tænker bare, at han har ligget i lejligheden på det tidspunkt og måske er begyndt at lugte, siger anklager Anders Larsson.- Jeg har meget svær astma, og derfor har jeg altid døren åben, lyder tiltaltes svar.Og han kunne også lade døren stå åben, selv om hun ikke var der, forklarer hun.Det var en svær periode op til mandens død, for parrets voksne datter var død. 22. februar blev hun begravet, men manden dukkede ikke op.- Han vidste, hvornår det skulle være, siger kvinden, der anerkender, at det havde været naturligt at følges:- Det er naturligt, men jeg ser ham ikke og havde ikke tid til at vente.Efter begravelsen tog kvinden tilbage til lejligheden, hvor hun sov. Endnu en gang så hun ham ikke. Dagen efter dukkede politiet op, da en deltager i begravelsen havde undret sig over, at manden var væk.En af betjentene opdagede, at manden lå neden for en trappe i lejligheden, som går ned til et toilet og soverum. Men kvinden nægter altså, at hun havde set ham.I anklageskriftet påstås det, at kvinden foruden stikkene forsøgte at dræbe manden med et østeuropæisk lægemiddel. Det mislykkedes, fordi dosis ikke var tilstrækkelig, hedder det.Med til anklageskriftet hører, at kvinden skal have lavet et falsk testamente i sin afdøde datters navn i et forsøg på at få fat i hele arven. Der er ingen forbrydelse bag datterens død.Sagen ventes afsluttet i februar eller marts./ritzau/

Alarm112

Sager om mulig terrorfinansiering er tredoblet på fem år

Banker, spiludbydere og kunsthandlere er blandt dem, der har pligt til at gøre myndighederne opmærksom på mistænkelige transaktioner, der kan pege mod hvidvask eller mulig terrorfinansiering.Og det er de tilsyneladende blevet bedre og bedre til i løbet af de seneste år.På blot fem år er antallet af underretninger til Søik - Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - om mulig finansiering af terror tredoblet.I løbet af sidste år kom der 494 underretninger om mulig terrorfinansiering til Søik, der også kaldes Bagmandspolitiet. I 2016 lå antallet på 169. Det fremgår af tal sendt fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg.Ifølge vicepolitiinspektør og leder af Hvidvasksekretariatet i Søik Jørgen Andersen er den store stigning en spejling af, at der generelt bliver indberettet mere.- Helt overordnet må vi sige, at der tegner sig et mønster af, at de underretningspligtige er blevet rigtig dygtige til at identificere uregelmæssigheder hos deres kunder.- Det kan både handle om mistanke om hvidvask og terrorfinansiering, siger han.De underretningspligtige i Danmark er for eksempel den finansielle sektor, spiludbydere, revisorer, advokater, valutabørser, kunsthandlere og auktionshuse.Når en af dem gør Hvidvasksekretariatet opmærksom på, at der er noget mistænkeligt ved en kunde eller en virksomhed, skal det angives, hvilken type mistanke der er tale om.Her kan man sætte hak ud for kategorien om mulig terrorfinansiering ved eksempelvis mistænkelige overførsler "til og fra højrisikolande". Jørgen Andersen vil dog ikke oplyse, hvilke lande der hører til i denne kategori.Han kan ikke kommentere, hvorvidt den store stigning af underretninger også har ført til flere sager hos politiet.Generelt følger underretningerne om mulig finansiering af terror det overordnede billede hos sekretariatet for hvidvask.- De underretningspligtige har taget samfundsopgaven på sig. Og de har fået indført nogle systemer, der opdager uregelmæssighederne ved en kunde eller virksomhed. Det er effekten af den indsats, som gør, at vi ser en stigning, siger Jørgen Andersen./ritzau/

Annonce
Annonce
112

21-årig stukket ned

Annonce
Alarm112

Tidligere chef i FE står frem og skal måske afhøres om Tibetsag

En tidligere topchef i Forsvarets Efterretningstjeneste skal muligvis afhøres af den kommission, der undersøger myndighedernes håndtering af officielle kinesiske besøg.Tibetkommissionen oplyser fredag til Ritzau, at man overvejer at indkalde Steffen Wied til afhøring.Den tidligere oberst står i et stort interview fredag frem i Berlingske. Her fortæller han om, hvordan toppen i efterretningstjenesten reagerede på planen om at skjule demonstranter under et statsbesøg af den kinesiske præsident Hu Jintao i 2012.Steffen Wied er motiveret til at stå frem, fordi han har fået indtryk af, at to mellemledere i Københavns Politi står alene tilbage med ansvaret for de indgreb, som kommissionen har stemplet som "klart ulovlige".- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at de involverede embedsmænd i den her sag fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet og så videre ikke ville fortælle ærligt, hvordan tingene hang sammen, og hvor ordren, intentionerne og strategien kom fra, siger han i interviewet.Tibetkommissionen har tidligere slået fast, at det var en særlig stemning, som Udenrigsministeriet og PET havde skabt, som i 2012 fik politiet til at begå ulovlighederne.Den tidligere oberst oplyser, at han husker et ledelsesmøde i efterretningstjenesten, hvor chefen rundsendte en skrivelse fra Københavns Politi. De forsamlede chefer var ifølge Steffen Wied overrasket over beslutningen om indgreb.Muligvis er der tale om en såkaldt operationsbefaling. Den kender kommissionen i forvejen til. I befalingen beskrives, hvordan betjentene skal sørge for, at de prominente gæster ikke får demonstranter at se.I forvejen er den daværende FE-chef Thomas Ahrenkiel på listen over afhøringer af cirka 100 personer i løbet af vinteren og foråret. Blandt dem er 11 forhenværende ministre./ritzau/

Alarm112

74-årig drabstiltalt afviser hun så mands lig i lejlighed

Altandøren stod åben, og der var koldt i lejligheden, da to betjente 23. februar 2017 ankom til en lejlighed i København for at lede efter en 66-årig mand.Mandens kone - en i dag 74-årig russisk kvinde - åbnede døren. Og kort efter fandt politiet manden liggende neden for en trappe i lejligheden.Manden var død, og kvinden sidder onsdag i Københavns Byret anklaget for at have dræbt ham ved at stikke ham flere gange med en kanyle eller nål, så han døde. Det nægter hun imidlertid.Ifølge anklagemyndigheden var manden død op mod ti dage forinden, at han blev fundet. Der var tegn på, at hans lig var gået i forrådnelse.Kvinden forklarer, at hun tog hen i lejligheden, dagen før politiet kom. Hun havde ellers i ugen op til boet i en lejlighed, som hun lejede et andet sted i byen. Sådan lyder hendes forklaring.Den dag, hun ankom til lejligheden, var hendes og mandens voksne datter blevet begravet. Men manden dukkede ikke op til begravelsen, og derfor ledte politiet efter ham.- Var du klar over, at han lå i lejligheden, vil anklager Anders Larsson vide.- Jeg har ikke set ham. Jeg havde næsten ingen kræfter tilbage. Jeg følte ingenting, siger hun og forklarer, at begravelsen var hård for hende.Anders Larsson oplyser, at folk har fortalt, at vinduet eller altandøren i lejligheden havde været åbnet i en længere periode og spørger:- Lufter du så meget ud, fordi der simpelthen stinker af lig?- Nej, jeg har altid altandøren åben, svarer kvinden.Manden lå for enden af en trappe til underetagen, hvor lejlighedens eneste toilet var placeret.- Skulle du slet ikke skulle bruge toilettet i underetagen?- Nej. Anders Larsson fortæller også, at kvinden skal have fortalt politiet noget om, at manden var faldet på trappen.- Nej, det har jeg ikke sagt, afviser hun i retten.I anklageskriftet påstås det, at kvinden foruden stikkene forsøgte at dræbe manden med et østeuropæisk lægemiddel. Det mislykkedes, fordi dosis ikke var tilstrækkelig, hedder det.Med til anklageskriftet hører, at kvinden skal have lavet et falsk testamente i sin afdøde datters navn i et forsøg på at få fat i hele arven. Der ligger ikke nogen forbrydelse bag datterens død.Sagen fortsætter torsdag./ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejle

Fra politiets døgnrapport

Annonce

Se flere annoncørbetalte artikler her

Annonce