Annonce
BUTIKSLIV

Amager Centrets ejer: Der er ikke evidens for, vi skal holde lukket

Amager Centret er fortsat omfattet af nedlukning, og det kommer bag på ejeren, Danske Shoppingcentre. Foto: Jan Jeppesen.
Danske Shoppingcentres direktør Jesper Faurholt efterlyser evidens for, at eksempelvis Amager Centret fortsat skal være lukket på grund af coronarestriktioner.

Der bliver ingen genåbning af shoppingcentre i denne omgang. Og det kommer bag på direktøren for Danske Shoppingcentre, Jesper Faurholt. Danske Shoppingcentre ejer blandt andre Amager Centret, der har været lukket ned siden starten af januar.

- Regeringen kunne have valgt at åbne så meget som muligt og lave restriktioner, så der ikke kommer så mange kunder ind. Det var vores håb, siger Jesper Faurholt til TV2 News.

- Vi er jo vant til at håndtere store kundestrømme. Vi gjorde det igennem det meste af 2020, og vi har været underlagt restriktioner, så jeg er slet ikke bekymret. Vi har investeret mange penge i digitalt udstyr, så vi kan følge kundestrømmen og vide præcis, hvor mange kunder, vi har inde. Vi har store gangarealer, hvor vi kan adskille kunderne.


Nu har vi et år hørt, at det gælder om at holde afstand. Nu er der risiko for, at man kommer til at klumpe det forbrug, der er opsparet, sammen i færre butikker. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt.


- Nu har vi et år hørt, at det gælder om at holde afstand. Nu er der risiko for, at man kommer til at klumpe det forbrug, der er opsparet, sammen i færre butikker. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, siger Jesper Faurholt til mediet.

Han forventer, at den yderligere nedlukning vil betyde store udfordringer for lejerne og trække et spor af konkurser. Det er voldsomt for lejerne. Og det er hårdt for de ansatte, der arbejder i shoppingcentrene.

Jesper Faurholt mener ikke, at der er blevet regnet på smitteniveauet i shoppingcentre, ligesom han heller ikke mener, at der er evidens for, at det skulle være farligere at bevæge sig rundt i et shoppingcenter end andre steder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

200 kilo sprængstof afsløret på Amager

Annonce