Annonce
Amager

Amagerkanernes bud: Sådan løses trafikkonflikter på naturstier

Badebroen på Dæmningsvej, hvor hurtige cyklister og bløde trafikanter kan komme i konflikt med hinanden - dog ikke her på billedet. Foto: Hanne Bjørton
Hvordan sikrer man, at der ikke sker ulykker på naturstier? Vi spurgte på Facebook og fik mange gode svar. Og så varer skovfogeden på, om stien på diget kun er for cyklister.
Annonce

I sidste uge fortalte vi historien om en 12-årig pige, der var blevet påkørt af en hurtig cyklist ved badebroen på Dæmningsvej.

Vi spurgte på AmarLIV på Facebook og i gruppen Amager, hvordan man forbedrer trafiksikkerheden et sted, hvor der færdes børn og voksne til fods og hurtige cyklister. Du kan se en stribe løsningsforslag i faktaboksen.

Flere nævner i kommentarsporet, at stien er en cykelsti. Enkelte fortæller, at de er blevet skældt ud af en forbipasserende cyklist, fordi de var på stien til fods eller på rulleskøjter.

Vi har spurgt skovfoged Sven Norup fra Naturstyrelsen, om stien kun er for cykler.

- Vi har mange kilometer sti i Naturpark Amager, og nogle af dem indgår i officielle cykelruter. Men stien på diget er ikke en cykelsti, hvor cykler har fortrinsret. Vi har hjemmel til at sige, at der ikke må køre knallerter og biler i Naturpark Amager, men ikke til at forbyde hverken cykler eller fodgængere. Når en vej ikke er forbeholdt nogen, så er det lige som på en landevej, at så skal gående træde ind til siden. Men cyklister har ikke fortrinsret til at sætte rekorder, siger Sven Norup.

Annonce

Cyklister også velkomne

I kommentarsporet har vi også hørt fra Kasper Andersen:

- Som motionscykelrytter oplever jeg ofte livsfarlig chikane fra bilister på landevejene, og foretrækker derfor at køre på Fælledens cykelstier. Jeg ved, at mange har det ligesom mig. Jeg forsøger at tage hensyn, når jeg cykler på Fælleden, og det gør de fleste jeg kender også, men der er jo så desværre også en del, der ikke gør, skriver han.


Cykelrytterne beder om, at de gående holder sig i venstre side og har 100 procent snor i børnene - men sådan fungerer en udflugt med børn i naturen jo ikke.

Sofia Henneberg Larsson


Naturstyrelsen vil gerne have, at alle kommer i naturen.

- Vi kan også godt se, at der er mange, som gerne vil motionere på cykel et sted, hvor de ikke bliver kørt ned af biler, så vi kommer ikke til at hive asfalt op, som nogen foreslår - vi vil også godt tilgodese cyklisterne. Men det nytter ikke noget, at nogle så skaber et nyt problem, hvor fodgængere bliver kørt ned, siger Sven Norup.

Annonce

Ærgerligt bump

Naturstyrelsen holder 5. august et første møde i en ny arbejdsgruppe med politiets færdselsafdeling samt Københavns og Tårnby Kommune om trafikkonflikter på naturstierne.

- Store dele af døgnet og året er der kun cyklister ude på diget. Og det er ærgerligt for dem, at der måske kommer et permanent bump. Vi kan bare ikke blive ved at leve med, at så mange får dårlige oplevelser og måske fravælger at tage ud i naturen en anden gang, siger skovfogeden.

En bekymret familiefar, Christoffer Søe, fortæller i kommentarsporet, at han i en periode netop fravalgte cykelture på fælleden med sine børn.

- De slingrer på cyklen, og vi holder mange pauser og går rundt på stien og ved vandet. Dette har desværre flere gange ført til nærvedsuheld, skriver han.

Og børn er børn, som Sofia Henneberg Larsson skriver:

- Børn på stierne vil gerne undersøge, træder til siden eller går tværs over. Cykelrytterne beder om, at de gående holder sig i venstre side og har 100 procent snor i børnene - men sådan fungerer en udflugt med børn i naturen jo ikke.

Løsningsforslag - trafiksikkerhed på Dæmningsvej ved badebroen

  • Markeret fodgængerområde - malet asfalt
  • Skiltning og små, hårde bump
  • En tydelig, klar ringeklokke får folk til at trække ind til siden
  • Bomsystem
  • Vi skal lære vores børn at færdes korrekt på veje med blandet trafik: Gå i venstre side, aldrig trække mod højre, hvis de møder modkørende, altid ind i græsset
  • Lille fodgængerfelt, så fodgængere ser sig for, før de krydser
  • Kør efter forholdene: Sæt farten ned, brug ringklokken. Hvis flere kører i flok: Træk ind og kør en og en
  • Hvid streg på midten af stien, en side for cykler, en for fodgængere
  • Cyklister trækker forbi stedet - det er kun et kort stykke af hele strækningen
  • Kraftig hastighedsbegrænsning 500 meter på hver side af badebroen
  • Forhøjede hvide advarselsstriber
  • Lav en sti kun for cykler på højen forbi badebroen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Bogfestival

Bogforum udsættes til 2021

Annonce