Annonce
Amager

Blæksprutte blandt farvepatroner, printere og kopimaskiner

Medierådgiver Torben Vestergaard Andersen, Amager Bladet, og filialdirektør Dorthe Ankersen, Danske Bank, lykønsker Gitte Grubert med prisen som 'Månedens Amagerbutik' foran butikken på Englandsvej 1. - Foto: Jan Jeppesen.

Design, Grafik & Print på hjørnet af Amagerbrogade og Englandsvej kan smykke sig med prisen som 'Månedens Amagerbutik'. Og det betyder noget helt særligt for ejeren, Gitte Grubert, der købte butikken for tre år siden og lige har været igennem en coronakrise, hvor omsætningen en enkelt dag var en flad halvtredser.

Annonce

Der er ikke noget at sige til, at Gitte Grubert frygtede for sin butik, da coronakrisen for alvor lagde landet i dybfryseren. En enkelt dag i marts var omsætningen på sølle 50 kroner. Og Gitte Grubert frygtede, at det kunne blive enden på drømmen om at være selvstændig. Blot tre år forinden havde hun købt Design, Grafik & Print på Englandsvej 1.

Men nu kan Gitte Grubert ånde lettet op. Der er gang i butikken igen. Kunderne er vendt tilbage og omsætningen er opadgående. Og som en ekstra bonus er Design, Grafik & Print blevet tildelt prisen 'Månedens Amagerbutik' af Amager Bladet og Danske Bank.

»Jamen, jeg er meget glad. Det er virkelig dejligt at vide, at kunderne påskønner butikken,« siger 57-årige Gitte Grubert, født og opvokset ved Amager Centret, og med skolegang på Skolen på Sundet.

Hun er udlært computergrafiker hos butikken gamle ejer. Det var i 1989. Og da han skulle gå på pension for fire år siden blev Gitte spurgt om hun ville købe butikken.

»Det takkede jeg nej til. Jeg havde simpelthen ikke is i maven til at blive selvstændig. Jeg blev i stedet ansat hos de nye ejere, men allerede efter 11 måneder havde de fået nok og ville sælge butikken. Jeg kunne så vælge at blive arbejdsløs eller drive butikken videre. Jeg valgte det sidste. Og det er nu tre år siden, at jeg blev selvstændig,« forklarer Gitte.

Annonce

Amager-plakaten

Det er med stolthed i stemmen, når Gitte fortæller om butikkens potentiale. Blandt farvepatroner, printere og kopimaskiner er hun en rigtig blæksprutte, der hopper og springer for kunderne.

»Jeg kan klare både den lille og den store opgave - ét print eller 100.000 print. Om det er et boardingcard eller et beboerblad, så er jeg klar, forklarer Gitte, der for tre uger siden lancerede et helt nyt produkt: En Amager-plakat.

Jeg fik idéen til plakaten i sommerhuset. Idéen er, at folk fortæller hvor de bor på Amager, og så sætter vi deres koordinat på plakaten. Salget er gået helt vildt. Det må være en slags coronaeffekt,» griner Gitte, der også har travlt med at få lavet flyers til spillesteder, logoer til den lokale isbar eller menukort til restauranterne.

I butikken er der en ekstra hånd. Det er manden Klaus, der arbejder i et advokatselskab, men også har tid de mangeartede opgaver i fruens butik.

»Klaus havde virksomhed i ti år, så der er blevet sparet lidt op på kistebunden. Jeg kunne derfor købe butikken uden at stifte gæld, men blot afdrage på købet.«

Månedens Amagerbutik

  • Amager Bladet og Danske Bank står bag kåringen af Månedens Amagerbutik. Alle kåringer er automatisk nomineret til kåringen af Årets Amagerbutik.
  • Du kan anbefale en butik på Amager Bladets Facebook-side: https://www.facebook.com/ amagerbladet
  • Skriv en kort anmeldelse om hvorfor netop din favoritbutik skal udvælges til Månedens Amagerbutik. Kriterierne er; god service, smilende personale, bedste udsmykning og produkter af god kvalitet.
  • Et dommerpanel bestående af Amager Bladets redaktør Jan Jeppesen, salgschef Henrik Clausen, fi lialdirektør Dorthe Ankersen, Danske og souschef Morten Lasson, Danske Amager-afdeling, vil udvælge Månedens Amagerbutik på baggrund af anbefalingerne.
  • På grund af coronakrisen har kåringerne været suspenderet i marts og april. Derfor bliver der kåret to butikker i både maj og juni.
  • MAJ: Bristol Blomstergaard.
  • MAJ: Design, Grafik & Print.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Annonce