Annonce
Byudvikling

DR-Byen vil udleje sin p-plads til byggeri

DR-Byens hidtidige p-plads udlejes nu til byggeri. Foto: Ulf Bjørton
DR-Byen kan ikke få forlænget dispensationen til parkering i terræn, så nu udlejes den hidtidige p-plads til et byggeri. Klausul: Byggeriet skal rumme 511 p-pladser til DR-Byen.
Annonce

DR-Byen vil nu udleje en godt 22.000 kvadratmeter stor grund til byggeri, skriver DR på sin hjemmeside. Grunden rummer i dag den store parkeringsplads ved Koncerthuset og metrostationen.

En væsentlig klausul i udlejningen er, at der på grunden skal opføres et parkeringsanlæg, hvor minimum 511 parkeringspladser er øremærket til DR-Byen.

Derudover kan en kommende lejer opføre byggeri efter eget valg på de resterende byggeretter. Byggeretten på grunden er i alt 30.656 etagekvadratmeter.


Vi havde gerne set, at Københavns Kommune havde forlænget DR’s dispensation til terrænparkering, men det var desværre ikke en mulighed

Niels Ammitzbøll, underdirektør i DR til dr.dk


Den hidtidige parkering i terræn falder for Ørestads særlige parkeringsstrategi, hvor bydelens veje og pladser holdes fri for parkerede biler, som i stedet skal rummes i parkeringshuse.

Parkeringshusene er bygget sideløbende med, at bydelen er vokset op, så der har fra start været dispenseret fra parkeringsstrategien, så der i stedet kunne parkeres i terræn forskellige steder i Ørestad.

DRs dispensation til at parkere i terræn udløber imidlertid 31. december 2021, og derfor har DR-Byen i samarbejde med Københavns Kommune fundet løsningen med i stedet at udleje grunden på de særlige betingelser.

- Vi havde gerne set, at Københavns Kommune havde forlænget DR’s dispensation til terrænparkering, men det var desværre ikke en mulighed. Set i det lys er vi meget glade for, at vi i samarbejde med Københavns Kommune har fundet en løsning, hvor vi kan udleje grunden til en tredjepart, som forpligtes til at opføre et parkeringsanlæg til DR’s benyttelse. Det er en god løsning for alle parter. En bygherre får adgang til at bygge på en attraktiv grund, Københavns Kommune får udviklet grunden, og DR får fortsat adgang til parkering uden at skulle agere bygherre på et større byggeri, men kan koncentrere sig om public service til danskerne, udtaler Niels Ammitzbøll, underdirektør i DR, i en artikel på dr.dk.

Det fremgår af en annonce indrykket i dagbladet Licitationen, at interesserede skal henvende sig til DR senest 11. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Natur

Lille padde kan forsinke fælledbyggeriet

Debat

De københavnske familier betaler

Annonce