Det var planen, at lejerne af havelod ved Amagerbanens sidste skinnestrækning i Uplandsgade, skulle have været opsagt.
En af de havelodsejere der håber på, at en fredning sikrer en grøn korridor og involverer nyttehaverne, er Anders Krag. Han frygtede tilbage i slutningen af januar, at fredningssagen først indledes efter sommerferien, og at havelodslejerne i realiteten kunne være tvunget til at lukke og slukke inden 1. maj, da de er opsagt pr. 30. april.
Men nu er er der dumpet et brev i postkassen. Afsenderen er DSB Ejendomme, der ejer arealet Amagerbro, hvor havelodslejerne bor.
Haveforeningen konstaterer, at DSB har erkendt at opsigelserne af lejeaftalerne ikke var frugtbare for det videre samarbejde i den nuværende situation.
I brevet skriver DSB Ejedomme, at opsigelserne er sat i bero, indtil der kommer en afklaring af fredningssagen.
- Det betyder, at du kan benytte dit havelod som hidtil, indtil der er kommet en afklaring, skriver selskabet.
Og det er en god nyhed, fortæller Anders Krag på vegne af Haveforeningen ved Amagerbanen:
- Haveforeningen konstaterer, at DSB har erkendt at opsigelserne af lejeaftalerne ikke var frugtbare for det videre samarbejde i den nuværende situation.