Annonce
NAVNE

Mindeord: Bischoff tog en fersk kylling med i studiet

Foto: Linda Kastrup/Ritzau.

Journalist Hans V. Bischoff, Dragør, der døde fredag i sidste uge, efter kun få dages indlæggelse, blev 88 år.

Bischoff blev uddannet journalist på B.T. og Berlingske Aftenavis i 1955. Senere var han ansat på Information, hvor det økonomiske stof var hans område. For sin indsats fik han i 1967 Cavlingprisen. Kom til DR i 1975. Her var han været både reporter og vært på TV Avisen. Han var vært på radioprogrammet 'Morgennisserne' i 90'erne, og han var vært på quizprogrammet 'Hvornår var det nu det var?' fra 1998-2000. Fra 1992 til 2006 var Hans Bischoff formand for Den Danske Publicistklub. Professionelt trak han sig tilbage som 70-årig i 2002.

Kollegaen og vennen Ole Thisted fortæller, at andre blev inspireret af Bischoffs måde at kommunikere på - jo enklere forklaret, jo bedre forstår seerne det.

- Vi blev inspireret i hans måde at tænke mere i billeder end i skriftsprog, som vi var vant til, siger Ole Thisted til DR.

Det gik også galt som dengang, hvor han skulle forklare noget om inflation. Bischoff besluttede at tage en fersk kylling med i studiet. Den fik han klippet godt og grundigt i stykker for at forklare, hvordan inflationen ville æde alt.

Men desværre gik det galt med kyllingen.

For DR blev efterfølgende bestormet af vrede husmødre, der kunne fortælle, at han altså havde parteret kyllingen helt forkert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

200 kilo sprængstof afsløret på Amager

Annonce