Denne artikel er sponsoreret af Kosmetiktjek
Tager du en ny ansigtscreme ned fra hylden i denne tid, er der måske flere navne på bagsiden end du er vant til. Det er ikke tilfældigt. Hen over sommeren er en ny EU-forordning trådt i kraft, og den har udvidet listen over de duftstoffer, som producenterne skal nævne ved navn på etiketten. Hvor det før var omkring 26, er det nu mere end 80.
Det lyder som mere kemi. I virkeligheden er det mere åbenhed.
Ét ord, mange stoffer
På en ingrediensliste står parfume oftest bare som ét ord: "parfum". Bag det ord gemmer der sig en blanding, der kan bestå af alt fra 10 til 300 forskellige duftstoffer. Producenten behøver ikke at oplyse præcis hvilke.
EU har dog længe krævet, at en række kendte allergifremkaldende duftstoffer skrives separat på listen, når de overstiger en lille grænse, helt nede ved 0,001 procent i produkter, der bliver siddende på huden. Det er netop den liste, der nu er vokset fra omkring 26 til mere end 80 stoffer. Nye produkter skal allerede leve op til de udvidede krav, mens cremer, der stod på hylderne i forvejen, har frist helt frem til sommeren 2028. To ansigtscremer ved siden af hinanden kan derfor i øjeblikket sagtens have forskelligt lange allergenlister.
Og det er ikke en lille detalje, når det gælder ansigtscremer. En gennemgang af de danske webshops fra platformen Kosmetiktjek viser, at 71 procent af ansigtscremerne indeholder parfume eller deklarerede duftallergener. Ændringen er altså noget, man kommer til at kunne se på tværs af hylden.
Hvem det betyder noget for
For langt de fleste betyder parfume i en creme ingenting. Men omkring fire procent af danskerne har parfumeallergi, og tallet er formentlig højere, fordi man kun tester for en håndfuld af de mange duftstoffer. Er man først blevet allergisk, varer det livet ud, og så handler hverdagen om at læse hver eneste ingrediensliste.
For dem er den længere liste en hjælp. De hyppigste af de deklarationspligtige stoffer er limonen, linalool, citronellol og geraniol, og nu kommer en lang række flere til. Jo flere navne, der står sort på hvidt, jo lettere er det at spotte præcis det, man ikke kan tåle.
Hvad listen stadig ikke afslører
Den udvidede liste løser ikke alt. Står der "parfum" uden navngivne allergener, er der stadig en blanding, man ikke kan gennemskue.
Og en udbredt antagelse holder ikke: at naturlig duft skulle være mildere. Det er den ikke. Parfumeallergikere reagerer lige så ofte på naturlige æteriske olier som på syntetiske duftstoffer, og faktisk er naturlige ekstrakter blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi. Et produkt, der reklamerer med "naturlig duft" eller æteriske olier, er altså ikke et sikkert valg for følsom hud.
Der er endda et hul i selve mærkningen. Ordene "parfum" eller "aroma" skal kun stå på listen, hvis duftstoffet er tilsat for at give duft. Er det i produktet af en anden grund, for eksempel som en del af en naturlig ingrediens eller et konserveringsmiddel, behøver det ikke at fremgå. Derfor er parfumefri på forsiden ikke det samme som helt fri for duftstoffer.
Hvad du kan gøre
Reagerer du på duft, er det første skridt at se efter produkter mærket parfumefri og at kende de allergennavne, du selv reagerer på. Vil du være helt sikker, er den mest skudsikre genvej allergimærket Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic fra Astma-Allergi Danmark. De tillader aldrig parfume, hverken syntetisk eller naturlig, og sorterer også en række allergifremkaldende konserveringsmidler fra. Husk samtidig, at æteriske olier tæller med, så hold øje med navne som lavendel- eller citrusolie på listen.
For de fleste ændrer den nye regel ingenting. Parfume i en ansigtscreme er for langt de fleste helt uproblematisk. Det, der er ændret, er, at de mennesker, der rent faktisk reagerer, nu har bedre mulighed for at se hvorfor, allerede på bagsiden af flasken. Flere ord på etiketten, mindre gætværk.
Denne artikel er sponsoreret af Kosmetiktjek
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.