Denne artikel er sponsoreret af Hartmann´s
Er en 3-stensring det rigtige valg, hvis du ønsker en forlovelsesring med både symbolik og et tidløst udtryk?
For mange er svaret ja. En 3-stensring har en rolig elegance og en betydning, der gør den særligt velegnet til frieriet. De tre diamanter symboliserer fortid, nutid og fremtid, men ringen fungerer også smukt for dem, der blot ønsker et mere fyldigt og balanceret udtryk end en klassisk solitaire.
Tryghed i valget
Når man vælger forlovelsesring, er det helt naturligt at være i tvivl.
Passer størrelsen? Er designet det rigtige? Skal ringen være klassisk eller moderne? Og hvordan ved man, om diamanten har den rette kvalitet?
Det er netop her, personlig og professionel rådgivning gør en forskel. En erfaren smykkespecialist kan hjælpe med at vurdere både ringens udtryk, komfort og proportioner, så valget bliver nemt og ukompliceret.
Diamanter skal opleves
Det, man ikke kan se på et billede, er diamantens brillans og følelsen af kvalitet.
En diamant kan have fine specifikationer på papiret, men det er først i virkeligheden, man fornemmer dens brillans, lysrefleksion og karakter. Derfor vurderer vi diamanter med et erfarent blik og udvælger kun dem, der lever op til vores krav til helheden.
Som Ulrik Hartmann selv siger: Diamanter skal ses, opleves og prøves. Først dér starter forelskelsen.
Klassisk eller moderne forlovelsesring?
Når man skal vælge forlovelsesring, opstår spørgsmålet ofte: Skal ringen være klassisk eller mere moderne?
Nogle foretrækker et tidløst og elegant udtryk, mens andre ønsker en ring, der følger modebilledet. For os er det anbefalingen, at tage udgangspunkt i et klassisk og tidløst design. Ringen skal følge hende resten af livet, og bør ikke være en del af en trend.
Her er tre ting, der kan hjælpe dig med at vælge retning.
1. Start med hendes smykker
Det bedste sted at begynde er ofte i hendes egen smykkesamling.
Kig på de ringe, armbånd og øreringe, hun allerede bruger. Er de enkle og klassiske, eller har de særlige detaljer? Foretrækker hun et roligt udtryk, eller vælger hun ofte smykker, der skiller sig lidt mere ud? Har hun flest smykker i gulguld, hvidguld eller rosaguld. Og hvilken hudtone har hun.
Den smukkeste forlovelsesring er sjældent den største eller mest iøjnefaldende. Det er den ring, der føles rigtig for den person, der skal bære den. Det vigtigste er at finde en ring, der føles naturlig på hånden – også når hverdagen melder sig efter frieriet.
2. Diamanten har stor betydning for udtrykket
En moderne forlovelsesring behøver ikke være overdrevet og fyldt med detaljer. Og en klassisk ring behøver ikke være simpel eller kedelig.
Meget afhænger af diamanten. Mange starter med at kigge på carat, men en diamants skønhed handler om mere end størrelse. Slibning, lysrefleksion og indfatning er alle med til at forme ringens karakter.
En mindre diamant kan få et mere moderne udtryk i den rette fatning, mens en større diamant kan virke rolig og elegant i et klassisk design. Derfor handler valget ikke kun om carat, men om balance.
3. Designet skal passe til hverdagen
En forlovelsesring skal bæres i mange år. Derfor er det værd at tænke over, hvordan ringen passer til hendes hverdag.
En smallere ringskinne med én centerdiamant giver ofte et let og klassisk udtryk. Flere diamanter, en bredere ringskinne eller særlige detaljer kan give ringen mere karakter.
Nogle af de mest moderne ringe bygger på klassiske designprincipper, og mange klassiske ringe rummer små detaljer, der gør dem personlige. Det vigtigste er ikke, hvilken kategori ringen passer ind i, men om den passer til hende.
Den rigtige ring føles naturlig
Valget mellem en klassisk og en moderne forlovelsesring handler i sidste ende ikke om trends.
Det handler om at finde en ring, der passer til den person, der skal bære den.
Når stil, komfort, diamant og design går op i en højere enhed, bliver resultatet en ring, der føles lige så naturlig som den kærlighedshistorie, den skal symbolisere.
Se også vores udvalg af allianceringe her.
Denne artikel er sponsoreret af Hartmann´s
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.