Denne artikel er sponsoreret af Bondora
Priserne på håndværkerydelser er steget markant de seneste år, og flere danske boligejere oplever, at renoveringsprojekter løber løbsk økonomisk. Her er en praktisk guide til at lægge et realistisk renoveringsbudget, prioritere rigtigt og finde en form for finansiering, der faktisk passer til din pengepung.
Der er et eller andet ved et nyt køkken eller et badeværelse uden revner i fugerne, som får de fleste boligejere til at drømme sig lidt væk. Men vejen derhen, fra den første idé til det færdige resultat, går næsten altid gennem et regneark. Det er faktisk ofte lige præcis dér, planerne ryger i vasken. Mange forelsker sig i et lækkert køkken, de har set på Pinterest, indhenter et tilbud, får et chok over prisen og ender i en slags forhastet proces, hvor overblikket ryger. Det gør sjældent projektet billigere. Tværtimod, det bliver tit både dyrere og tager længere tid.
Kend din boligrenovering, før du kender dit budget
Det lyder simpelt, men første trin handler faktisk ikke om at hive fat i håndværkeren først. Det handler i stedet om at beskrive helt konkret, hvad man vil lave om, og derefter kan du dykke ned i, hvad lignende projekter egentlig koster. Priserne udvikler sig nemlig løbende.
Ifølge Danmarks Statistik steg priserne på udførelsen af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger med 4,3% fra 2024 til 2025. Omkostningerne til husbyggeri steg med 2% i samme periode. Det er penge, der trækker tydelige spor, hvis man har lænet sig op af gamle priser fra en artikel eller en nabos erfaringer for et par år siden.
Sammenlign finansieringsmuligheder og glem ikke bufferen
De færreste har hele den nødvendige sum stående klar på kontoen, så finansiering kommer hurtigt i spil. Her er der typisk tre muligheder: Bruge sin opsparing, tage et realkreditlån med sikkerhed i boligen eller vælge et forbrugslån uden sikkerhed. Det sidste, altså et lån til renovering, kan give rigtig god mening, hvis der mangler et mindre beløb, eksempelvis til et nyt køkken, og man ikke vil igennem en langvarig realkredit proces.
Uanset hvordan man vælger at finansiere renoveringen, er der én post, der alt for ofte bliver glemt: Bufferen til uforudsete udgifter. Flere rådgivere, blandt andet Nordea, anbefaler at lægge ca. 15% oveni budgettet, fordi uforudsete ting næsten altid dukker op. Det kan være skæve vægge, gamle rør eller skjulte fugtskader.
Prioriter projekterne, for alt kan ikke ske på én gang
Lige så snart budgettet begynder at tage form, opstår det store spørgsmål: Hvad skal man lave først? En god tommelfingerregel er at gribe fat i det, der er akut. Det kunne for eksempel være et utæt tag eller el, der ikke er tidssvarende. Ellers kan du gribe fat i det, der over tid betaler sig bedst, såsom ekstra isolering eller nye varmekilder. Køkken og bad sluger oftest flest penge, men de giver også mest livskvalitet i hverdagen. Her gælder det om at kende sine egne behov i stedet for bare at kigge på, hvad naboen gjorde.
Et skræmmende eksempel på, hvordan manglende økonomistyring kan ende galt, så vi i november 2025, da byrådet i Egedal Kommune var tvunget til at bevilge en helt ny økonomi for renoveringen af 137 almene boliger i Smørum Gårdhuse. Den samlede regning lød på 431 mio. kroner, og beboerne stod efterfølgende til en huslejestigning på ca. 43%. Skalaen er en anden end et privat projekt, men pointen er præcis den samme: Uden et solidt renoveringsbudget og opfølgning undervejs kan selv de mest velmente projekter køre helt af sporet.
Forstå ÅOP, før du sammenligner lån
Når man undersøger forbrugslån til renovering, kan det være fristende kun at kigge på renten. Problemet er bare, at renten ikke siger det hele. ÅOP, altså de årlige omkostninger i procent, slår renter, gebyrer og oprettelsesomkostninger sammen, så man virkelig kan sammenligne, hvad lånet koster på tværs af udbydere.
I Danmark er der sat et lovbestemt loft, så ÅOP ikke må overstige 35% på forbrugslån, og så man sammenlagt maksimalt kan ende med at betale det dobbelte af, hvad man lånte. Det beskytter dig, men det betyder ikke, at alle lån under det loft giver god mening for din økonomi.
Tjek månedlig ydelse, før du underskriver noget som helst
Det sidste, og måske vigtigste, er at tjekke, om husholdningsbudgettet reelt kan bære den ekstra månedlige udgift efter renoveringen. Banker og långivere laver naturligvis en kreditvurdering, men det er stadig dit eget ansvar at sætte tallene sammen. Indsæt efterbetalingen i dit eksisterende budget sammen med alle faste udgifter som forsikring, transport og mad. Er der stadig plads til uforudsete udgifter og lidt opsparing?
Danskernes renoverings lyst er højt i øjeblikket. Boligrenovering er vokset i 2026, især på grund af et ønske om bedre energieffektivitet og boliger, der er mere tidssvarende. Men jo flere der kaster sig ud i at renovere, jo vigtigere bliver det at styre økonomien, for når markedet er presset, er der længere ventetid og mindre at forhandle om, hvis budgettet skrider.
Denne artikel er sponsoreret af Bondora
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.