PR-Foto credit
Annoncørbetalt indhold

Sådan spiser du sundt uden at sprænge madbudgettet

Det kan virke som en svær opgave at spise sundt, når budgettet er stramt. Især i en tid, hvor mange madvarer er steget i pris. Men det behøver faktisk ikke at være en luksus at spise sund kost. Med lidt planlægning og gode vaner kan du komme rigtig langt uden at sprænge dit budget. Her i artiklen får du gode råd til, hvordan du kan spise sund mad på budget – uden at gå på kompromis med hverken smag eller næring.

Sådan planlægger du dit madbudget

Hvis du vil optimere dit madbudget både i forhold til økonomi og næring, er det smart at gennemgå dit nuværende forbrug først. Gennemgå din kontooversigt og identificer dine madindkøb fra de sidste par måneder. Det giver dig både et overblik over, hvor mange penge du bruger på mad og hvilken slags mad, du handler – hvis du fx har mange udgifter til takeaway, er der her et oplagt forbedringspotentiale.

Herefter er det tid til at sætte et realistisk ugentligt madbudget, så du har en rettesnor at holde dig til. Ud fra dette beløb kan du begynde at lave en madplan og planlægge dine indkøb. Start med at danne dig overblik over ugens måltider; skal du både handle til morgenmad, frokost og aftensmad, er du hjemme alle dage til aftensmad og er der noget specielt, der skal handles?

Hvis du vil gå all-in på at spare penge på madbudgettet, kan du kigge i tilbudsaviser og fastsætte din madplan efter, hvad der er på tilbud. Du kan også gøre det i omvendt rækkefølge. Lad os kigge nærmere på, hvordan du kan handle ind til en sund og billig madplan.

5 tips til sund og billig mad

Det kan være en jungle at spise sundt og planlægge sunde og budgetvenlige måltider. Her kommer 5 tips til sund og billig mad, som er lette at gå til:

1: Brug sæsonens råvarer

Frugt i grøntsager i sæson er billigere og friskere og har ofte mere smag. Spis fx kål, rodfrugter og æbler om vinteren – og tomater og squash om sommeren.

2: Vælg basisvarer med høj næringsværdi

Et godt tip er at finde basisvarer, som mætter godt og samtidig er relativt billige. Det er fx havregryn, æg, fuldkornsprodukter, frosne grøntsager og bælgfrugter. Hvis du har flere af disse ting på lager, har du et godt fundament til mange retter.

3: Lav større portioner og gem rester

Hvis du laver større portioner, slipper du for at stå i køkkenet i længere tid hver dag. Det er nemt at kunne varme noget op på anden- og/eller tredjedagen. Du kan fx lave suppe, gryderet eller wok i store portioner. Du kan også bruge resterne til frokost dagen efter.

4: Skær ned på kød og brug proteinrige grøntsager

Det er billigere at købe proteinrige grøntsager som linser, bønner og kikærter end at købe kød. Derudover er det sundt og rigt på fibre og protein. Hvis der skal nævnes en ekstra fordel, er planteprotein desuden klimavenligt. Der er derfor flere fordele ved at skære ned på dit kødforbrug.

5: Undgå madspild og brug rester

Jo mindre mad, du smider ud, jo flere penge kan du spare. Sørg derfor for at bruge dine rester ved fx at have en fast “tøm køleskabet-dag” og ved at være god til at anvende resterne i løbet af ugen. Retter som omelet, wok og tærte er oplagte i forhold til at anvende dine rester.

At spise sundt behøver hverken at være dyrt eller besværligt. Med lidt planlægning, fornuftige indkøb og budgetvenlige råvarer kan du både spare penge og gøre noget godt for din sundhed. Et madbudget gør det nemmere at bevare overblikket over din økonomi og din kost, og det skaber ro i en travl hverdag.
Denne artikel er sponsoreret af MAD & venner

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.