Annonce
Billund Ugeavis

Derfor oplever du (måske) Billund som en delt by

Fest på Byens Plads er en anledning til at folk kan møde hinanden. Det behøver dog ikke kun at være til store begivenheder, at folk mødes. Arkivfoto: Martin Ravn
Man skal bare tage et kig på midtbyen for at se, hvordan Billund er i rivende udvikling. Men hvad gør det ved lokalsamfundet, når der på kort tid kommer mange nye tilflyttere, hvoraf flere fra andre steder i verden?
Annonce

Billund: Billund vokser. Nye byggerier skyder op, byen udvides, og sidste år rundede Billund 7.000 indbyggere for første gang i byens historie. I 1933 boede der 250 personer i byen. Og der er stor diversitet blandt borgerne med cirka 1.000 personer, der har en anden baggrund end dansk, omtrent ligeligt fordelt mellem vestlige og ikke-vestlige lande.

Billund Ugeavis har spurgt brugerne på Facebook, om de ser Billund som en delt by, hvor folk har svært ved at mødes på tværs.

Det affødte flere forskellige reaktioner, hvoraf nogle mente, at Billund er delt mellem dem, der har boet i byen i mange år og tilflyttere, at byen er delt mellem internationale og danske borgere samt legomedarbejdere og dem, der ikke arbejder på Lego. Andre mente, at opdelingen kun foregår i folks hoveder.

Redaktionen har derfor taget kontakt til professor i bysociologi på Aalborg Universitet, Anja Jørgensen, for at komme et svar nærmere på spørgsmålet, om Billund er delt i forskellige grupper.

Annonce

Fællesskaber tager lang tid

Igennem flere år har Anja Jørgensen forsket i blandt andet fællesskaber og folks tilknytning til det sted, hvor de bor. Og selvom hun ikke har forsket direkte i Billund, kan der alligevel være noget om folks oplevelser af Billund som en delt by, mener hun.

Det tager nemlig tid for tilflyttere at finde ind i nye fællesskaber, hvis man ikke har et netværk i byen i forvejen. Ifølge professoren er såkaldte anledninger (altså en begivenhed, et arrangement eller bare et uforpligtende møde), hvor man kan møde andre mennesker, vigtigt i forhold til at blive en del af et fællesskab.

Og så kræver det tid, måske endda lang tid.

- En anledning katalyserer en kontakt mellem mennesker, men det skaber ikke sociale tilhørsforhold. For at blive en del af fællesskaber skal der være en særlig form for varighed og gentagelse, siger Anja Jørgensen.

Annonce

Møder mennesker gennem arbejdet

Hvor lang tid det tager for en person at blive del af en gruppe, er individuelt.

- Hvor meget netværk kan man skaffe på fem år? Hvis man er super aktiv, kan man sikkert skaffe meget, men det kan også tage endnu flere år, siger Anja Jørgensen.

Opholder man sig derfor kun i Billund i en kortere periode, har man ikke de samme muligheder for at finde ind i flere fællesskaber.

Det kan også forklare, hvorfor nogle oplever en deling mellem internationale og danske borgere, da internationale borgere som oftest møder andre mennesker gennem deres arbejde, når de kommer til Billund. Hvis man iøvrigt kun er i Billund i en kortere periode, har man ikke tiden til at få opbygget fællesskaber andre steder.

Annonce

Integration som dansker

Det kan dog også tage tid for danskere at blive en del af et nyt dansk lokalsamfund, hvis ikke de har et netværk i byen i forvejen.

- Selvom jeg for eksempel taler dansk, vil det alligevel tage lang tid, før jeg føler mig integreret i en ny by. For hvornår vil jeg komme i kontakt med andre mennesker, som vil føre til, at jeg vil få aftaler op at stå?, siger Anja Jørgensen.

Det kræver også åbenhed for herboende borgere, at både udenlandske og danske tilflyttere bliver integreret, og det kan være svært.

- Har man boet i byen i mange år, er man allerede engageret i familienetværker og venskaber. Det bliver vaner, vi har inde på rygraden, forklarer Anja Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce