Annonce
Billund Ugeavis

Juletræsindsamlingen 2021 blev en succes: - Den følelse af at have opnået noget sammen, den er... jeg tror ikke, jeg kan beskrive den.

juletræsindsamlingen slutter altid af med juice og sandwich. Privatfoto: Nikolai Friis
Det er efterhånden en tradition, at Billund Q indsamler de gamle juletræer i Billund og giver dem til Billund Varmeværk.

Billund: - Fantastisk, intet mindre end fantastisk.

Sådan beskriver fodboldtræner Flemming Vest sæsonens indsamling af juletræer i Billund, der foregik torsdag den 30. december.

- Det gik rigtig godt, og der var mange gode mennesker, der gerne ville hjælpe. Der var piger på otte, ni og 10 år og piger fra Billund Q og nogle, der ikke havde en anden relation, end at de gerne ville hjælpe til, fortæller træneren begejstret.

Annonce

- Vi knoklede i små tre timer, og endte på den rigtige side af 200 juletræer. Det er noget nært det bedste, vi har opnået i forhold til, at arbejdet og logistikken gik op i en højere enhed. Og så blev der en god skilling til pigerne.

Juletræsindsamling sker til fordel for Billund Q's træningslejr i marts 2022, og i år blev der samlet over 7.000 kroner ind.

- Det er virkelig prisværdigt. Nogle gav et beløb, selvom de ikke havde et træ, fordi de gerne ville støtte pigerne.

Bliver til flis

I omkring fem år har spillere fra Billund Fodbold indsamlet de "brugte" juletræer. I de første år røg træerne ud på genbrugsstationen, men i dag har fodboldforeningen indgået et samarbejde med Billund Varmeværk.

Vi er klar igen til næste år

Flemming vest

- Nikolai Friis fra Billund Varmeværk ringede og spurgte, om vi ikke ville være med til at bidrage til varme i Billund, så i dag smider vi træerne af ved varmeværket, hvorefter træerne bliver til flis, forklarer træneren, der også er klar på at hente træer efter næste jul.

Over 200 træer blev indsamlet. Privatfoto: Flemming Vesth

- Vi er klar igen til næste år. For nogen er det en tradition, det er det for mig. Det er en god oplevelse, og det er fantastisk, når vi tænker foreningstanker, siger træneren og fortsætter:

- Du arbejder sammen og får tingene til at fungere, uanset om du er ung eller gammel. Du er sammen på en anden måde, og den følelse af at have opnået noget sammen, den er... jeg tror ikke, jeg kan beskrive den.

Annonce
Billund Ugeavis

Garden spiller med proffer - og du kan lytte med. Det er helt gratis

Annonce
Billund Ugeavis

Kommunen har ansat en borgerrådgiver: Skal hjælpe borgerne med dialogen med kommunen

Annonce
Billund Ugeavis

Den nye kultursatsning i Billund har fået egen bestyrelse: Tidligere byrådsmedlem og kendt brudekjole-direktør er med

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Få din helt egen legomodel udstillet i Legoland

Billund Ugeavis

Snart er det slut med Småt brændbartgenbrugspladserne

Billund Ugeavis

En hyldest til Legos 'Super Ole': Internationale teaterfolk og lokale børn er på scenen i teaterstykke om Billunds visionære erhvervsmand

Billund Ugeavis

Kattens Værns internat er Billunds nye udflugtssted - og med lidt til hunde

Billund Ugeavis

Højgaard-brødre er blevet æresmedlemmer af Gyttegård

Billund Ugeavis

ABC Lavpris vil dække kundernes behov for alle dagligvarer - den formel har fungeret i 40 år

Billund Ugeavis

Jane og Brian modtager Årets Skulderklap i Vorbasse

Billund Ugeavis

Grindsted får vaccinationscenter i Magion

Billund Ugeavis

Morten har været selvstændig i halvdelen af sit liv: - Jeg har altid haft interesse for at få mit eget

Annonce