Annonce
Billund Ugeavis

Keld´s skriverier - Ih hvor det varmer

Hvor irriterende det end er, så kommer jeg nok en eller anden dag til byde varmemesteren i Hejnsvig på en fadbamse. Af flere årsager.

Da min hustru og jeg tilbage i 2006 valgte at rive teltpælene op i Billund og flytte til Hejnsvig, var prisen på én MWh i vores nye bolig 812 kroner. Huset var i øvrigt forsynet med ældgamle vinduer og døre, der var piv utætte, hvilket selvfølgelig var medvirkende til et ganske betragteligt varmeforbrug, og at vi det første "varmeår" betalte den nette sum af knap 22.000 kroner i aconto for varmen - og efterfølgende måtte af med en ekstra skilling.

Nå men vinduer og døre blev skiftet, ligesom der er blevet efterisoleret hist og pist, hvilket har betydet et væsentligt mindre forbrug. I mellemtiden blev der desuden ansat en ny og visionær varmemester, Ole, til at styre Hejnsvig Varmeværk.

Og hold da lige op, der er sket noget gennem årene. Varmemester Ole har fået etableret et stort solvarmeanlæg, der (vistnok) står for ca. 25 procent af byens varmeproduktion og desuden også et nyt anlæg, der har gjort varmeværket totalt CO2 neutralt, og som sikrer, at varmeprisen ikke stiger voldsomt på grund af tilskud i forbindelse med naturgas, som bortfalder.

Oles arbejde samt en visionær bestyrelse har samlet betydet, at vores varmepris i dag er faldet til blot 200 kroner plus moms pr. MWh.

Jeg har lært Ole ganske godt at kende efterhånden, og lige nu piner det mig, at jeg nok kommer til at gøre det der med fadbamsen. Først og fremmest fordi, det er tre år for sent. For det er tre år siden, han opfordrede mig til at få skiftet min fjernvarmeunit.

- Du er godt tosset, hvis du ikke gør det, lød opfordringen.

Men jeg vidste bedre. Jeg mener - min varmeregning var på det tidspunkt faldet til ca. 14.000 kroner årligt, og selv om der ind imellem var knas med varmen i huset, (vi har betalt omkring 3.000 kroner for reparationer af den gamle unit - om året - i de seneste 3 år. Mega dumt!), så han skulle ikke komme her og lære mig. Altså sådan en bandit koster immervæk 25.000 kroner.

Men i år var der så ingen vej udenom. Det gamle anlæg ville ikke længere, og vi har fået et nyt installeret. Og hold da lige op, det har gjort en forskel. Vi frygter ikke længere at støde på pingviner på badeværelset, for det er ikke længere spændende, om vi har varme på. Returtemperaturen er faldet vildt og det samme gælder forbruget. Det er alt sammen helt fantastisk - men alligevel træls. For hver eneste gang, jeg render ind i Ole, lyser det ud af øjnene på ham: hvad sagde jeg!

Han skal få sin fadbamse, skal han, for den har han fortjent. Og ja - jeg indrømmer gerne, at jeg har været godt dum. Selvfølgelig skulle jeg have hørt på ham for tre år side. For det lugter af, at min samlede varmeregning i år kommer til at ligge nærmere på 9.000 kroner end på 10.000 kroner.

Så min opfordring skal være. Hvis Ole opfordrer andre i Hejnsvig til at få skiftet den gamle fjernvarmeunit ud med en ny, så slå til. Det er en rigtig god investering. Både når det gælder varmeregningen og indeklimaet.

Keld Stampe

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Det Flyvende Teater får kunststøtte

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Lalandia Rødby har en biograf: Derfor kommer det store filmlærred ikke til Billund

Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Højlagerets holdspiller fejrer jubilæum

Billund Ugeavis

Julebankospillet er tilbage på biblioteket

Billund Ugeavis

Tak for valget - det forpligter

Billund Ugeavis

Der graves i søen: Nu vil der være vand selv i de tørre somre

Billund Ugeavis

Efter valget: Så blev der stille...

Billund Ugeavis

Bamser har overtaget Lego-koryfæets hus og svømmehal: - Gæsterne skal kunne mærke, at det er et hjem

Billund Ugeavis

Claus Horsbøl Jørgensen fejrer 25 år hos Lego

Billund Ugeavis

Wow Park vinder børnekulturpris for andet år i træk

Billund Ugeavis

Suhilan vil udbrede sin app til hele verden: - Jeg kan ikke trække løn ud til mig selv endnu, men jeg tror ikke, det varer længe

Billund Ugeavis

Lille familievirksomhed med varer til den søde tand har vokseværk: - Nu satser vi på det, og jeg har stadig mange idéer

Billund Ugeavis

Digital drivkraft fejrer jubilæum hos Lego

Billund Ugeavis

Endelig er juleoptoget tilbage: Gratis rundstykker og besøg af landskendt nisse

Billund Ugeavis

Anette Iversen fejrer 25-års jubilæum hos Lego

Billund Ugeavis

Fra dekoratørelev til designmanager: Dorthe Storm Nielsen fejrer jubilæum hos Lego

Billund Ugeavis

Fra pakkeri til modelbyg: Betina fejrer 25 år hos Lego

Billund Ugeavis

Så snart det er fyraften, tager Søren i hallen

Billund Ugeavis

Svømmeklub har fået sin egen livredderdommer

Billund Ugeavis

Jansson El arbejder for kommunen og lufthavnen: Nu er tiden kommet til elbil-ladere

Billund Ugeavis

Udgåede gravsten bliver fremover destrueret

Billund Ugeavis

Årets Billund-julekalender er landet: Hjælp med at støtte byens julebelysning

Billund Ugeavis

Ny udsmykning: Derfor graves der i rundkørsler og ved indfaldsvejene

Annonce