Annonce
Billund Ugeavis

Laura har haft nemt ved at falde til i Billund

Laura Bruhn har ikke et sekund fortrudt at hun og famiilien flyttede til Billund. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Det var tilfældigheder, der bragte Laura og hendes mand til Billund. De faldt hurtigt til og fandt nye venskaber i byen, hvor de nu har boet i cirka to år.
Annonce

Billund: Laura Bruhn kunne ikke ønske sig et bedre sted at bo end i Billund for hende og familien bestående af manden Anders og deres fælles datter Luna på 17 måneder.

- I København havde jeg en fornemmelse af at forsvinde i mængden, men her i Billund hilser man på hinanden, siger Laura.

Hendes svigerindes mands bror var den eneste person, hun og manden kendte, som boede i Billund, da de flyttede til byen. Alligevel faldt de hurtigt til og fandt ind i nye fællesskaber.

- Jeg tror, vi er heldige med, at vi endte i dette nabolag, og at vi fik Luna, som gjorde, at jeg fik en mødregruppe og dermed hurtigt en omgangskreds. Vi har også nogle gode naboer, der også har små børn, og som vi jævnligt spiser sammen med, fortæller Laura.

Billund er en forholdsvis ny by, som vi selv kan være med til at skabe, og jeg tror, det er nemmere at falde til, når man ikke har set, hvad Billund var engang. Jeg har for eksempel aldrig set det gamle rådhus

Laura Bruhn, tilflytter til Billund

Annonce

Mærker ikke deling

I de næsten to år Laura Bruhn har boet i Billund har hun mødt medborgere omtale Billund som en delt eller ligefrem splittet by.

- Jeg har hørt, at Billund er delt mellem danskere og internationale, dem der arbejder på Lego, og dem, der ikke gør, men vi mærker det ikke, siger Laura.

Hun nævner, at de som tilflyttere uden kendskab til Billund på forhånd kan have haft nemmere ved at falde til, end hvis en af dem kom fra byen.

- Billund er en forholdsvis ny by, som vi selv kan være med til at skabe, og jeg tror, det er nemmere at falde til, når man ikke har set, hvad Billund var engang. Jeg har for eksempel aldrig set det gamle rådhus, siger Laura.

Annonce

I Billund ved en tilfældighed

Det var tilfældigheder, der fik Laura Bruhn og hendes mand til Billund tilbage i 2018. De boede sammen i en studiebolig i København, men da studierne var ved at nå sin ende, måtte de til at gå på boligjagt.

- På det tidspunkt havde vi familie i Sønderjylland, Aarhus og Esbjerg, og så tænkte vi, at Billund er i midten, forklarer Laura.

De skrev sig derfor op i boligforeningen, men da de kendte ventelisterne fra København, regnede de med at skulle vente.

- Da vi fik at vide, at vi var nummer 7, tænkte vi ikke mere over det, siger Laura. Der dog blev glædeligt overrasket, da de skulle til at rykke teltpælene op, fordi de havde fået en bolig.

Hun savner ikke København byens mange muligheder.

- Vi har lavet en lang liste med aktiviteter her i området, for vi vil gerne komme det i forkøbet. I København havde vi mulighederne, men vi brugte dem ikke, før vi stod og skulle til at flytte. Det vil vi gerne undgå sker igen, selvom vi ikke har planer om at flytte lige foreløbigt. Samtidig er der også så mange spændende aktiviteter i byen, vi gerne vil være en del af: fælles madlavning, Fun Palace i efteråret og andre arrangementer, siger Laura.

Det er særligt gennem datteren Luna, at Laura har fundet ind i nye fællesskaber. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce