Annonce
Billund Ugeavis

Syddanske forsikringstagere deler millionoverskud

Coronarestriktionerne har betydet færre biler på vejene, og det har bl.a. bidraget til et fornuftigt regnskab hos GF Forsikring i Region Syddanmark. Samlet set deler medlemmerne mere end 215 millioner kroner i 2021. Foto: GF Forsikring
GF Forsikrings medlemmer i Region Syddanmark kommer godt fra start i 2021. De deler et overskud på mere end 91 millioner kroner som led i den fælles overskudsdeling.

2020 er blevet kaldt et år, der bare skal overståes. Men på trods af et på mange måder turbulent coronaår kan de syddanske forsikringstagere i det medlemsejede GF Forsikring glæde sig over at dele et overskud på mere end 91 millioner kroner. Det skriver GF Forsikring i en pressemeddelelse.

Regnskabet for det forgangne år er gjort op, og de syddanske bilforsikringstagere i GF får i denne uge besked om, hvad overskudsdelingen konkret betyder for dem hver især i kroner og øre.

- 2020 har generelt budt på færre bilskader end normalt, fordi mange har arbejdet hjemmefra, og vi har også været forskånet for store vejrskader i årets løb. Samtidig har corona-situationen også betydet færre indbrud de fleste steder i landet pga. hjemmearbejde. Omvendt har vi ikke overraskende haft flere udgifter til rejseforsikringen end normalt, fortæller medlemsdirektør i GF Forsikring, Bjarne Toftlund.

GF er ejet af medlemmerne, og siden GF Forsikrings første leveår i 1960'erne har grund-idéen været, at medlemmer - og ikke aktionærer - skulle dele årets overskud. Derfor er GF’s overskudsdeling også solidarisk. Jo færre skader, jo mere i overskud til alle, og det betyder, at har man haft en skade i løbet af året, så får man alligevel del i overskuddet.

Rent praktisk foregår det på den måde, at den enkeltes andel af overskuddet trækkes fra prisen på forsikringerne, efterhånden som de fornys i 2021.

Samlet set er overskudsdelingen i GF Forsikring i 2021 på mere end 215 millioner kroner mod over 190 millioner kroner året før.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Nyt flot view til Lego House

Annonce