Annonce
Billund Ugeavis

Tjekkede trin og dans blandt publikum til danseskolens opvisning

Kim Dahl sammen med sin hjælper, Anne. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce

Billund: Torsdag aften blev der på Den Internationale Skole danset alt fra vals og swing til funk og disco. Børn, unge og voksne var nemlig mødt op til den årlige opvisning, hvor de skulle vise, hvad de havde lært siden sensommeren 2018.

- Opvisningen gik rigtig godt, og jeg ser frem til en ny sæson i Billund efter sommerferien, siger Kim Dahl, der er leder af danseskolen "Hips Dance Studios" og kendt fra tv-programmet "Rigtige Mænd - nu med damer" på DR.

Det er anden gang, han afholder en opvisning i Billund. Siden 2017 har han haft en danseskole i byen, foruden de omkring seks skoler, han har på Fyn.

I 2018 udvidede han danseskolen med et nyt voksenhold "Ballroom Fitness", hvor dansen er en motionsform og udføres uden en dansepartner. I sæson 2019 udvider han endnu engang med et nyt hold.

- Jeg vil gerne lave et hold for de helt små børn mellem 4 og 6 år, forklarer Kim Dahl, der begynder den nye sæson efter skolernes sommerferie.

Som det ser ud nu, vil der også efter sommerferien danses om torsdagen på Refborg.

De yngste dansere mellem 7 og 11 år. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Annonce