Idrætsforening er irriteret over utålmodige krolfspillere: 10 måneders ventetid er helt okay
En krolfspillers kritik af, at det nedbrændte klubhus på 10. måned ikke er nedrevet og et nyt opført, er faldet idrætsforeningen for brystet. For der arbejdes på det, slår formanden fast. Krolfspilleren oplever, at medlemmer ikke bliver involveret.
Krolfspiller Karen Larsen møder kritik fra idrætsforeningen, fordi hun har ytret sig om, at 10 måneder uden et klubhus er for dårligt. Hun havde indtryk af, at der ikke skete noget i sagen, og den oplevelse deler hun med en del andre krolfspillere, siger hun: - Jeg har fået mange positive tilkendegivelser, efter jeg har fået sat fokus på det. Vi krolfspillere føler, at tingene foregår hen over hovedet på os. Vi skal da involveres og også tages med på råd, også omkring indretningen af klubhuset, men det bliver vi ikke, siger hun. Arkivfoto: Mai Møller Christensen