Annonce
Bjerringbro Avis

40 mennesker til H.C. Andersen foredrag

Annonce

Ulstrup: Der var fokus på H.C. Andersens drømme og digtning til mødet tirsdag 4. februar i sognecafeen i Ulstrup Sognegård, hvor 40 mennesker hørte fortæller, forfatter og præst Peter Værum fortælle levende og engageret om H.C. Andersens liv og eventyr.

H. C. Andersens liv og forfatterskab er vævet uløseligt sammen, og i hans eventyr finder man i følge Peter Værum overalt nedslag af hans særprægede liv og skæbne, og de mange figurer i hans fortællinger afspejler dybdepsykologiske figurer, som afspejler Andersens psyke og følelser.

- Hans skæbne kender vi, han blev født i et fattigt miljø, og den vanskelige barndom prægede han. Han vil hævde sig og udviklede høje tanker om sig selv og udviklede narcissistiske og egocentriske træk og med alderen også hypokondriske fornemmelser. H.C. Andersen blev derfor et ensomt menneske med stort behov for kropskontakt - men med ringe evner til at realisere sine behov, lød det blandt andet.

Peter Værum afviste den gængse hypotese, der siger, at H.C. Andersen følte sig draget mod sit eget køn. Men han var ude af stand til at realisere et forhold til en kvinde. Hans store forelskelse i sangerinden Jenny Lind forblev uforløst og ulykkeligt. Han blev, med Peter Værums ord, sin egen fangevogter - et ensomt menneske, som er bange for, at drifterne skal ødelægge pænheden. Men drifterne lever - gemt i hans eventyr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Bjerringbro Avis

Ny medarbejder i Jyske Bank

Annonce