Annonce
Bjerringbro Avis

En aften om P.E. Eriksen

Bjerringbro Højskoleforening byder på foredrag om P. E. Eriksen, der var amtsborgmester frem til 1989. Arkivfoto
Annonce

Bjerringbro: P.E. Eriksen, tidligere amtsborgmester i Viborg amt, kunne den 28. juli være fyldt 100 år. I den anledning kommer Bjerringbro Højskoleforenings arrangement den 24. september til at handle om ham - fortalt af  forhenværende amtskommunaldirektør Haakon Brandt, der arbejdede sammen med P.E. i alle hans år som amtsborgmester.

P.E. Eriksen voksede op i Bjerringbro og boede indtil sin død på Brogade, men det er hans 10 år som folketingsmedlem, men især de 31 år som amtsrådspolitiker, Haakon Brandt vil tale om. Der vises desuden en film om hovedpersonen, og P.E. Eriksens erindringer udleveres. Aftenen er sponsoreret af Jubilæumsfonden for Grundfos A/S.

Der er gratis adgang, men bestyrelsen for højskoleforeningen understreger, at aftenen afvikles på den måde, som anvises af myndighederne  i forhold til corona-smitte. Det betyder blandt andet, at der vil gælde særlige forhold med hensyn til at synge samt kaffe og kage, og at deltagere skal sidde med den rigtige afstand mellem hinanden. Det sidste betyder, at alle der deltager, skal tilmelde sig aftenen – enten via mail eller pr. telefon.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

bjBarokmusik i kirken

Annonce