Annonce
Bjerringbro Avis

Ingen med demens må blive væk

Apoteker Lene Just Jørgensen deltager i et pilotprojekt og er første forhandler af den særlig lokaliseringsenhed   Otiom, for folk med demens. Foto: Morten Pedersen
Lille, enkel og robust brik kan hjælpe, når den demente bliver væk eller pludselig bare går sin vej.

Bjerringbro: 'Betty' kalder apoteker Lene Just Jørgensen - Bjerringbro Apoteks seneste hyldevare, der i virkeligheden hedder Otiom. Og selv om den lille hvide brik ikke gør meget stads af sig, så fortjener den måske nok et personligt navn, som Lene Just Jørgensen har givet den. For køber man 'Betty', så køber man sig også til en ekstra sikkerhed og retten til at blive fundet, inden man eventuelt når åen.

Det er faktisk lidt af en ”verdens nyhed” som Bjerringbro Apotek er i færd med at lancere - for Otiom er det første produkt, der er rettet mod demente og pårørende til demente, og som kan købes hen over apotekets disk.


Annonce

Den hvide brik, der både kan fås med og uden snor, er en lokaliseringsenhed, og produktet er resultatet af et dansk udviklingsprojekt med involvering af private virksomheder, Ålborg Universitet, demensforeninger, Ældre Sagen, plejehjem og diverse fagpersoner samt demente og pårørende.

Apoteker Lene Just Jørgensen er blot én ud af tre på landsplan, der lige nu har produktet på hylden som et pilotprojekt, inden det rulles ud på alle interesserede apoteker i hele landet.

Den lille hvide brik som kan bæres om halsen, eller ligge i en lomme vejer næsten ingen ting. Og så kan den både vandtæt og kan tåle at blive vasket i maskine. Foto: Morten Pedersen

Og der findes faktisk ikke tilsvarende på markedet, der på samme måde 100 procent er målrettet netop folk med demens.

- Mottoet for produktet er 'ingen med demens må blive væk, og det kan det i høj grad medvirke til, fortæller Lene Just Jørgensen, der sammen med sin mand Brian Jørgensen har haft apparatet til test hjemme på privatadressen i snart et år.

Og efter en grundig afprøvning kan det, ifølge Lene Just Jørgensen, kun gå for langsomt med at få produktet ud på apotekets hylder.

Ingen overvågning

Der er nok ikke mange pårørende til folk, der lider af demens, der ikke kan nikke genkendende til den altid nærværende skræk for at deres elskede lige pludselig - og uden at sige noget - går sin vej eller på den daglige gåtur - ikke kommer hjem, fordi de er faret vild.

- Der findes forskellige produkter og sporingsmuligheder, men denne lokaliseringsenhed er den første af sin slags, der er direkte produceret til netop dette formål, siger Brian Jørgensen, der efterhånden er blevet 100-meter mester i at bruge produktet.

Lene Just Jørgensen har sammen med sin mand, Brian været testpersoner på brikken, som de selv kalder for Betty.  Foto: Morten Pedersen

Han og Lene Just Jørgensen var ikke et øjeblik i tvivl, da de blev spurgt, om de ville deltage i testproceduren.


Otiom er designet til at være helt neutral og behagelig at røre ved lidt ligesom en kastanje. Der er ingen knapper, lys eller opladestik på brikken, som kan virke forvirrende for mange demente

Lene Just Jørgensen, apoteker i Bjerringbro


- Halvdelen af alle mennesker med demens bliver væk i løbet af deres sygdomsforløb. Med produktet fra Otiom - kan både den demente og deres pårørende trygt opretholde deres hverdag i længere tid, forklarer Brian Jørgensen.

Annonce

Ekstra sikkerhed

Otiom er en lille, enkel og robust brik, som personen med demens bærer på sig.

- Brikken kan man bære om halsen, i lommen, eller den kan sys ind i tøjet. Den pårørende har en app på sin telefon og får straks besked, når personen med brikken forlader hjemmet eller det område, som man selv har defineret som sikkert, forklarer Lene Just Jørgensen og understreger, at brikken ikke skal ses som overvågning men som en ekstra sikkerhed.

Hun viser den lille hvide brik, der vejer overraskende lidt.

- Otiom er designet til at være helt neutral og behagelig at røre ved lidt ligesom en kastanje. Der er ingen knapper, lys eller opladestik på brikken, som kan virke forvirrende for mange demente, fortæller hun, der sammen med personalet på Bjerringbro Apotek står klar til at hjælpe nye brugere i gang.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Erik Holmris Hansen er død

Bjerringbro Avis

25 år med bilsalg

Annonce