Annonce
Bjerringbro Avis

Mobile testcentre klar: Nu kan du blive testet for corona i Hadsten og Hammel

I Favrskov er et stigende antal borgere i den seneste tid blevet smittet med corona. Nu skal to mobile testcentre sætte fokus på at få opsporet og brudt smittekæderne. Allerede nu kan man bestille tid. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Favrskov: I fire dage sættes der ind med en ekstra indsats i forhold til corona-test af borgerne i Favrskov.

Fra torsdag til søndag i denne uge kan alle interesserede blive testet for coronavirus i Hadsten og Hammel.

Region Midtjylland stiller mobile teststationer op i Hammel Idrætscenter og Hadsten Kultur- og Idrætscenter, og de to teststeder vil være åbne mellem klokken 9 og 16 fra torsdag til søndag. Man bestiller tid til test på www.coronaprover.dk.

Annonce

Teststationerne etableres blandt andet fordi, at andelen af positive coronaprøver i Favrskov Kommune gennem de seneste dage har ligget på omkring 4,8 procent.

Det er et højt tal og en klar indikator på, at smittesituationen er alvorlig. Herudover har Favrskov Kommune gennem de seneste dage haft incidenstal (antal smittede pr. 100.000 indbyggere) på over 250.


Afgørende med hurtig opsporing

Kommunaldirektør Jan Kallestrup er glad for, at det nu bliver muligt for borgerne i Favrskov at blive testet i nærområdet.

- Det er helt afgørende, at vi hurtigt finder de personer, der er smittet med coronavirus. De mobile teststationer er et godt tilbud, som kan hjælpe os med at få stoppet smittekæderne, og det er bare med at få bestilt en tid, hvis man har symptomer på coronavirus eller har været i kontakt med nogen, der er smittet, siger Jan Kallestrup i en pressemeddelelse.

Det kan også være en god idé at blive testet, hvis man skal være sammen med en person, der er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Ligeledes anbefales det at bestille tid til en test, hvis man er bekymret for, om man kan have været udsat for smitte, for eksempel i forbindelse med nytårsaften.

De mobile teststationer i Hammel og Hadsten udfører såkaldte PCR-tests, som er den mest præcise testtype, der også bruges på regionens store testcentre.

Man skal være fyldt 12 år for at blive testet på de to mobile teststeder, idet personalet ikke er uddannet til at teste børn under 12 år.

/kahe

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

- Så nemt er det at gøre sommerhuset til en helårsbolig

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Jubilæer på Grundfos

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Gå på jagt i efterårets spisekammer

Bjerringbro Avis

Postkort er næsten forsvundet fra gadebilledet

Bjerringbro Avis

'Vandladning her': Nu har Tange også en ladestander til elbiler

Bjerringbro Avis

Landsby skal leve med kloak-arbejde i halvandet år endnu - til gengæld har byen fået en ny sø

Bjerringbro Avis

Efter fem års kamp: Endelig søndagsåbent på genbrugsstationen

Bjerringbro Avis

Godkendt sæsonstart af lokale bordtennisherrer

Bjerringbro Avis

Fra uddannelsescenter til erhvervscenter

Bjerringbro Avis

Borgermøde i Hjermind Skov: Aftentur med kritiske spørgsmål

Bjerringbro Avis

Jubilæum på Grundfos

Bjerringbro Avis

Ølkassetyv taget på fersk gerning i brugsen: Pant-gevinst blev vekslet til en bøde

Bjerringbro Avis

Danmarksmesterskaberne udspillede sig i Tange Sø Golfklub: - Det handler altid om at vinde, men det er ikke det vigtigste

Bjerringbro Avis

Narkobilist stoppet lørdag eftermiddag: Føreren blev udsat for en mindre bøderegn

Bjerringbro Avis

Kan købe med rabat: Flere end 7500 medarbejdere ejer Grundfos-aktier

Bjerringbro Avis

Konogram om tiden

Bjerringbro Avis

Hvordan laver man blod-is og hvordan plukker man en gråand? Heldige elever fra Lilleåskolen fik Michelin-madtips med på vejen

Bjerringbro Avis

Politi bevogtede Stram Kurs-møde

Bjerringbro Avis

Singlefest i Ans: Danseskoene skal luftes

Bjerringbro Avis

Portrætkonkurrence: Ulstrup-piger modtog pris på Frederiksborg Slot

Bjerringbro Avis

To spændende foredrag på Nørgaards Højskole

Bjerringbro Avis

Udstilling i Gudenåhuset: Motorcykel med kors på bagsædet

Bjerringbro Avis

Nu er der mere plads, hylder på tværs og alt fra sushitilbehør til glutenfri varer: Karina glæder sig til at lukke kunderne ind

Annonce