Annonce
Bjerringbro Avis

Ny direktør for lokalt, ambitiøst firma

Poul Brøker (th) overdrager pr. 1. maj direktørtitlen for vinduesfabrikken Cetonia til Keld Dissing og indtræder i stedet som produktionschef. Pressefoto
Den 1. maj 2022 indtræder Keld Dissing som direktør i Cetonia A/S – en del af FP- gruppen.

Bjerringbro: I arbejdet på at øge indsatsen for udvikling af både produkter og virksomhed, overlader den mangeårige direktør for Cetonia, Poul Brøker, nu direktørstolen til tidligere bestyrelsesmedlem Keld Dissing og indtræder i stedet som produktionschef.

Med deres fælles mangeårige erfaring og kompetencer vil Cetonia, der ligger i Bjerringbro, dermed komme til at stå endnu stærkere i konkurrencen om levering til spændende byggeprojekter i hele landet.

Det er en mand med stort kendskab til virksomheden, der glæder sig til at komme ind og arbejde med det kompetente og professionelle personale, der er i virksomheden. Keld Dissing har arbejdet med Cetonia på bestyrelsesniveau, hvorigennem han har lært firmaet og koncernen godt at kende, og de fremtidige planer om en skalering af selskabet er blevet drøftet.

Annonce

Det er den ønskede vækstrejse, han sætter sig i spidsen for at gennemføre sammen med resten af holdet, et hold der spiller godt sammen. Og m­ed ansættelsen af ny direktør tilføres stærke ressourcer for at opnå en kontrolleret vækst – som den nye direktør ynder at kalde en 3D vækst; Mennesker, Strategi & Samarbejde.

- Jeg har den største respekt for de håndværksmæssige kompetencer Poul Brøker og resten af produktionspersonalet besidder, og det samme kan siges om Allan Kjeldsen, der er salgschef og hans salgspersonale. Det er et rigtig godt og bundsolidt hold, jeg kommer til at spille sammen med, siger Keld Dissing.

Fælles stærke kerneværdier

- Jeg tager kerneværdier og strategier med mig fra mine mere end 30 år i produktionsindustrien, inden for produktion, forretningsudvikling, kalkulation og salg. Disse kerneværdier er et perfekt match til Cetonia og virksomhedens kompetente personale, og dermed kommer vi til at spille hinanden endnu stærkere.

Cetonia, der har cirka 45 ansatte, udspringer af Børge Jacobsen A/S og hed oprindeligt BJ Vinduer og Døre i Hjorthede. Firmaet, der er etableret i 1962, bestod af to dele, en traditionel tømrervirksomhed og en produktion af døre og vinduer.

Produktionen af vinduer og døre blev udskilt i et særskilt selskab og flyttet til den 7000 kvadratmeter nye fabrik på Hedemølle Industrivej 1 i Bjerringbro og blev herefter markedsført under navnet Cetonia.

Nyt, stærkt Cetonia makkerpar: Ny direktør Keld Dissing og produktionschef Poul Brøker. Pressefoto


Da fabrikant Børge Jacobsen dør i 2013, ønsker arvingerne at koncentrere sig om tømrervirksomheden og FP Alu Glas, som har haft et mangeårigt samarbejde med Cetonia, køber halvdelen af virksomheden, mens fabrikkens direktør Poul Brøker har den anden halvdel.

Annonce

Tæt dialog med bygherre

I 2015 ønsker Poul Brøker at sælge sin ejerandel og FP Gruppen overtager hele virksomheden.

Salgsafdelingerne i de nu to søsterselskaber (FP Alu Glas og Cetonia) sammenlægges i 2015 og flyttes sammen med administrationen til Skive. Cetonias træ/alu produktion med dygtige fagfolk fortsætter uændret i Bjerringbro.

- Cetonias kernekompetence og store styrke er levering af gennemarbejdede produkter, der matcher kundens projekt 100 procent. Dette lader sig gøre gennem en tæt dialog med bygherre, arkitekter og ingeniører samt en fleksibel produktionslinje, der gør det muligt for Cetonia at levere gennemarbejdet håndværk til en konkurrencedygtig pris – leveret til tiden, forklarer Keld Dissing og fortsætter:

- Komplekse og store projekter samt store vinduespartier er core business, og det skal boostes yderligere. Dertil kommer en skalering i det lokale opland samt udbygning af et endnu tættere samarbejde med de større tømrer- og byggefirmaer. Alt sammen skal gå op i en højere enhed i den vækstplan, vi sammensætter for den nærmeste fremtid.

Jeg har den største respekt for de håndværksmæssige kompetencer Poul Brøker og resten af produktionspersonalet besidder, og det samme kan siges om Allan Kjeldsen, der er salgschef og hans salgspersonale. Det er et rigtig godt og bundsolidt hold, jeg kommer til at spille sammen med

Keld Dissing, ny direktør hos Cetonia A/S

Med Keld Dissing ved roret vil Cetonia fortsat have kundens projekt som hovedfokus og sikre den bedste kvalitet, indsigt, leveringssikkerhed og service.

- Vi skal altid være der for kunderne med den fleksibilitet, der er vigtig for, at vi kan yde den service og tilfredshed, der skal være ved at samarbejde med os, siger Keld Dissing.

Annonce
Bjerringbro Avis

Diamantbryllup fejres i det missionshus, som mureren selv byggede

Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal forening får penge til amfiscene

Annonce
Bjerringbro Avis

Ingrid er et ekstra sæt ører og øjne og hjælper folk med de svære samtaler

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Folkemusik i kirken

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Lys i vinduerne 4. maj

Bjerringbro Avis

Nyt startsted, længere løberuter og en ny bro: Mange gode grunde til at løbe med i Danmarks smukkeste motionsløb

Bjerringbro Avis

Sweethearts afløser Rocazino på lokal festival

Bjerringbro Avis

Ny formand for Landboforeningen Midtjylland

Bjerringbro Avis

Den guddommelige Komedie i Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Oprydningsdag på vandet

Bjerringbro Avis

To storke på eng ved Bjerringbro

Annonce