Annonce
Bjerringbro Avis

Se alle billederne: "Duens Plads" åbnet for leg og oplevelser

På grund af corona-restriktioner var lørdagens indvielse en lukket fest. Alligevel var der nogen, der ikke kunne dy sig for at kigge med fra afstand. Foto: Lars Rasborg
Med vand i massevis - både fra oven og fra neden - blev Bjerringbros totalt fornyede samlingspunkt, Niels Due Jensens Plads, lørdag middag indviet.

Bjerringbro: - Er I klar?, råber den 77-årige Grundfos-nestor, Niels Due Jensen, fra den splinternye scene midt på den ditto nye plads, der er opkaldt efter ham selv.

- Jaaa, råber den knap hundrede personer store forsamling tilbage til den tidligere koncernchef, som derpå trykker på sin tablet.

Og vupti - pludselig pibler der vand op fra asfalten i utallige meterhøje stråler.

Annonce

- Bravo!, udbryder Niels Due Jensen ekstatisk, hvorefter han får sig et gevaldigt chok.

- Nøj, siger han forskrækket, da det pludselig begynder at vælte ned med vand fra scenens tag.

Både fra himlen, fra scenen og fra asfalten vældede det frem med vand, da Niels Due Jensen lørdag indviede den nye Niels Due Jensens Plads. Foto: Lars Holm

Et tæppefald af vand.

- Det er sandelig begyndt at regne igen, siger Niels Due Jensen i mikrofonen, da han genvinder fatningen, hvorefter forsamlingen bryder ud i latter.

Grundfos-nestor Niels Due Jensen var i hopla under sin indvielsestale fra den nye scene midt på pladsen. Foto: Lars Holm

Folkefest senere

Bjerringbro blev lørdag middag en ny, stor plads rigere.

Den plads, som tidligere hed Byparken, blev i 2018 omdøbt til Niels Due Jensens Plads. Det seneste års tid har den været én stor byggeplads, hvor de lokale stort set ikke kunne følge med i, hvad der skete inde bag afskærmningen.

Men nu, denne lørdag middag, blev den fornyede plads officielt indviet.

Det skulle have været en stor folkefest for hele byen, men på grund af corona-epidemien og forsamlingsforbuddet på maksimalt 100 personer, var det blot en indbudt skare, der fik lov til at overvære festlighederne.

Blandt de indbudte var naturligvis repræsentanter fra Grundfos, som har sørget for de 25 millioner kroner til finansieringen af den nye plads. Dernæst var omtrent halvdelen af Viborg Byråd repræsenteret, Bjerringbro Byforum, samarbejdspartnere, lokale erhvervsdrivende og den lokale presse.

Bychef i Bjerringbro, Lars Christiansen, fik lovet fra scenen, at der senere vil blive en folkelig markering af den fornyede plads midt i byen.

Vandkunst i særklasse

Vandkunsten på Niels Due Jensens Plads omfatter tre elementer:

  • Vandvæggene: På torvet foran scenen kan vægge af vand skyde op, så man kortvarigt fanges i de rum, der dannes. Om dagen fungerer springvandet som legeelement, og om aftenen fremstår det med skulpturelt belyste vandvægge.
  • Kilden: Fra Realskolevej til torvet strømmer en kilde. Kilden løber i en vandrende, støbt i beton. Renden har varierede tværsnit, og hvor kildens kanter rejser sig, bliver de til møbler til ophold. I renden er små indsatser, der opstemmer vandet og skaber hvirvlende vand. I bunden af renden er indstøbt 1000 små fiberlys, der om natten står som små, lysende stjerner.
  • Tæppefaldet: Pladsens sidste vandelement er et bredt "tæppe" af vand, der kan falde fra scenens forkant. Vandtæppet kan bruges som et effektfuldt tæppefald, når en optræden er slut og som skærm til projicering af lyseffekter i nattemørket.
Annonce

Flere bosat i Bjerringbro

Hvad der før var en lukket plads med hæk i massevis og med parkeringspladser hele vejen rundt, er nu et aktivitetsmekka, som på fineste vis binder Gudenåhuset sammen med midtbyens dagligvareforretninger og med gågaden.

Der er skaterramper, klatrevæg, hængekøjer, en lang og strømmende bæk, rutsjebaner, trampoliner, en kæmpe scene, en masse springvand og en udstillet Grundfos-pumpe.

- Det er et stort og stolt øjeblik for mig, for Grundfos, for Bjerringbro, ja, for os alle sammen, sagde manden, pladsen er opkaldt efter, Niels Due Jensen, i sin indvielsestale.

- Endelig kommer denne flotte plads midt inde i centrum af Bjerringbro til sin ret. Nu hænger det hele sammen.

Manden, som lægger navn til midtbypladsen, undgik ikke at få våde bukser på sin vej ned fra scenen. Foto: Lars Holm

Den nye plads indbyder til leg og sjov for både børn og voksne, og det var særligt børnene, den tidligere Grundfos-boss lagde vægt på i sin tale.

- Denne plads er designet til fordel for børns leg, så jeg håber, at mange børn kommer til at synes, at pladsen er sjov. Og så er der også lavet lidt for voksne, sagde han og henviste til scenen, som han stod på.

Niels Due Jensen fik også lige til sidst i sin tale sendt en spøgefuld stikpille af sted til Grundfos' afgående topchef, Mads Nipper, som også var til stede ved indvielsen.

- Jeg håber også, at denne flotte plads vil bidrage til, at mange flere ansatte i Grundfos vil bosætte sig i Bjerringbro. Vi har brug for, at de ikke alle sammen bor i Vejle og andre steder, sagde han.

Det er netop Vejle, topchefen Mads Nipper bor i.

Annonce

Ubrugelig byhave

Netop Nipper nåede også at give byens nye plads nogle ord med på vejen. Det samme gjorde borgmester Ulrik Wilbek og bychef Lars Christiansen.

En af de lokale, som var med i den indbudte skare af særligt udvalgte, var Steffen Laursen, som har boet i Bjerringbro, siden han var ung. Han har siddet med i den følgegruppe, som har fulgt byggeriet tæt, og han var - mildt sagt - ganske tilfreds med det færdige resultat.

- Jeg synes, at det er blevet fantastisk flot. Jeg havde i følgegruppen hørt om, hvordan det ville blive, men hvor er det bare blevet godt. Det er blevet bedre, end jeg troede, siger han.

- Vi kan vist godt tillade os at sige, at det, vi havde før, var en ubrugelig byhave, som ikke blev brugt.

Gennem de seneste mange måneder, hvor arbejdet med pladsen har stået på, har borgerne i Bjerringbro været meget spændte, vurderer Steffen Laursen, som dog ikke er i tvivl om, at den omfattende fornyelse af pladsen bliver en bragende succes.

- Det er jeg hundrede procent sikker på. Allerede her i morges, hvor jeg lige kom ned forbi, var der allerede en familie med en far, der stod og drak en kop kaffe, og tre børn der rendte op og ned ad pladsen. Allerede der vidste jeg bare, at dette bliver det rigtige, siger han.

Og børnene, som Niels Due Jensen talte om, de kom skam helt af sig selv, da rækken af talere var slut.

På trods af det våde vejr blev trampolinerne indviet på bedste vis, og det samme gjorde de store rutsjebaner oppe mod Gudenåhuset, som i dagens anledning mere mindede om vandrutsjebaner.


Det er et stort og stolt øjeblik for mig, for Grundfos, for Bjerringbro, ja, for os alle sammen

Niels Due Jensen, tidligere koncernchef, Grundfos


Når det ikke lige står ned i lårfede stænger, indbyder den nye Niels Due Jensens Plads i dén grad til leg og ophold. Foto: Lars Holm
Blandt de inviterede til indvielsen var naturligvis ledelsen i Grundfos, Viborg Kommunes borgmester og politikere samt en række andre. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Niels Due Jensens Plads, Bjerringbro. Foto: Lars Holm
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Broderidag på Blicheregnens Museum

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Daglig leder rejser fra Energimuseet for at prøve noget nyt

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Så fløj den sidste fugl fra reden

Bjerringbro Avis

Skimmelsvamp truer: Sahl Præstegård skal rives ned

Bjerringbro Avis

Leg jer til større badesikkerhed

Bjerringbro Avis

Ny genbrugsplads er klar til at åbne

Bjerringbro Avis

Dansk BMX-rytter kører sig i OL-semifinale

Bjerringbro Avis

Så kom der altangitter på lejlighederne

Bjerringbro Avis

Næsten halvdelen af regionens borgere er færdigvaccinerede mod corona-virus

Bjerringbro Avis

Bålhytte og shelters på vej: 30 år gamle lærketræer bliver til bålhytte i Æbleskoven

Bjerringbro Avis

De mødte selv hinanden på dansegulvet: Kendt dansekro får nye forpagtere

Bjerringbro Avis

Nye kort: Sådan finder du vej langs Gudenå - hele vejen

Bjerringbro Avis

Hyld én, der hjalp dig godt hjem: Home i Bjerringbro støtter lokal medmenneskelighed med ny pris

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Tid til at tøffe

Bjerringbro Avis

Ta' på vandring i Kompedal og hør om militærnægtere, flygtninge og tyske soldater

Bjerringbro Avis

Tange-par fejrer diamantbryllup

Bjerringbro Avis

Stor interesse for bæredygtigt byggeri: Nye rækkehuse på Hindbærkrattet er alle lejet ud

Bjerringbro Avis

Ny petanquehal skal helst være grøn

Bjerringbro Avis

Overskud på næsten 20.000 kroner: Dagplejeres lokale Stafet for Livet kostede en tånegl

Bjerringbro Avis

Pensionisterne står parat: Oasen klar til genåbning

Bjerringbro Avis

Status på Busbjerg efter sidste forestilling: Ingen buksevand til instruktøren i år

Bjerringbro Avis

Annemette Tange Callesen går i sin mors fodspor på mere end en måde

Bjerringbro Avis

Indbrudstyv fandt en bilnøgle og kørte afsted: Politiet efterlyser hvid Audi

Annonce