Annonce
Bjerringbro Avis

Socialdemokraterne leder efter ny kandidat

Niels Dueholm er ikke længere borgmesterkandidat for Socialdemokratiet. Arkivfoto: Morten Pedersen
Mads Panny overvejer, om han skal være borgmesterkandidat

Bjerringbro: De seneste uger har der været alt andet end stille om Socialdemokraterne i Viborg efter, at partiets borgmesterkandidat til kommunalvalget i november Niels Dueholm fra Bjerringbro i april sendte en såkaldt pornomail med et link til en pornohjemmeside rundt til sine partikolleger.

Mailen var ment som en spøg efter, at partiets hjemmeside var blevet hacket, men spøgen blev hurtig alvor. Sagen endte hos partiets ledelse i København, og Dueholm fik en reprimande. Men dermed var sagen ikke slut. Lokale partimedlemmer mente, at han efter spøgen ikke var værdig som borgmesterkandidat, og efter et par dage med meget uro og mange møder, måtte Niels Dueholm trække sig som kandidat. Også formanden for fællesledesen John Hansen trak sig.

Tænkeboks

Da partiets andet byrådsmedlem fra Bjerringbro Martin Sanderhoff blev spurgt, om han ville være borgmesterkandidat, var svaret, at han først skulle hjem og spørge sin hustru. Det blev dog et nej tak fra Sanderhoff.


Hvis de her krige og den her ufred fortsætter, så kan jeg godt finde noget andet at bruge min tid på

Niels Dueholm (S), medlem af byrådet og tidligere borgmesterkandidat


Nu er formanden for kultur- og fritidsudvalget Mads Panny så i tænkeboks, om hvorvidt han vil være partiets spidskandidat, men som han sagde til Viborg Stifts Folkeblad torsdag 3. juni, så er de mange ting, der skal falde på plads, hvor han især henviser til, at han er partiets folketingskandidat.

Da Niels Dueholm i efteråret efter en urafstemning blev valgt som borgmesterkandidat, var det med formanden for landdistriktsudvalget og tidligere folketingskandidat Mette Nielsen som modstander, men hun har indtil nu afvist, at hun ønsker at overtage pladsen som spidskandidat.

Annonce

Topstyret parti

Undervejs i gisningerne om, hvem der kan eller vil være kandidat, har det ikke skortet på kritik af den lokale socialdemokratiske top, fællesledelsen, som står i spidsen for de otte socialdemokratiske partiforeninger. Tilsyneladende har en del medlemmer i flere år været utilfredse med fællesledelsen. Kritikken går på, at partiet er topstyret, og at fløjkrige gør samarbejdet meget svært.

Lige nu overvejer Mads Panny altså situationen, og det er uklart, hvorvidt Niels Dueholm overhovedet genopstiller til byrådet.

- Hvis de her krige og den her ufred fortsætter, så kan jeg godt finde noget andet at bruge min tid på, sagde Niels Dueholm onsdag 2. juni til Viborg Stifts Folkeblad.

Et er sikkert, sagen er ikke slut.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

LOF-afdelinger fusionerer

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Annonce