Annonce
Ugeavisen Bramming

Bramming bør have eget vaccinationssted

Henning Ravn (V): Kommunens oprindelige forslag om tre vaccinationssteder i Esbjerg Kommune bør følges. Arkivfoto
Byrådsmedlem Henning Ravn (V) har kontaktet regionen for at få et tredje vaccinationssted i Esbjerg Kommune. Ud over Ribe og Esbjerg ønsker han en mulighed i Bramming, men det sker ikke, oplyser kommunens sundhedsdirektør.

BRAMMING: Det vil helt givet være ganske enkelt at etablere et corona-vaccinationssted i Bramming – for eksempel i Fritidscentret. Og det vil være en stor lettelse for mange at kunne blive vaccineret i Bramming i stedet for at skulle til Esbjerg eller Ribe - især for ældre og handicappede uden egen bil – samt i det hele taget for ikke-selvtransporterende borgere i Brammings opland – eksempelvis i Grimstrup, Endrup, Vejrup, Gørding og Hunderup/Sejstrup.

Det mener byrådsmedlem Henning Ravn (V), Bramming, og han har i en mail anmodet koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, om, at der også etableres et vaccinationssted i kommunens tredje centerby, Bramming.

Al vaccination foregår i regionens regi, og fra Esbjerg Kommunes side har man ganske vist peget på, at der foruden i Esbjerg etableres vaccinationssted i både Ribe og Bramming.

Et forslag, regionen dog ikke har efterkommet.

Annonce

Afkorte bookingtider

- Jeg kan ikke sætte kroner og øre på, hvad et tredje vaccinationssted vil koste, men jeg synes faktisk godt, man kunne tage det hensyn til borgerne i Bramming og omegn, at der også her er mulighed for at få de to stik i eget nærområde, siger Henning Ravn, som også er næstformand i sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark.

Han er udmærket er klar over, at mange kører også noget uden for Esbjergs kommunegrænse for at sikre sig vaccination hurtigst muligt.

- Med et vaccinationssted i Bramming ville man dels afkorte de generelle bookingtider og dels sikre en lettere adgang for folk, der ikke selv har bil eller måske har vanskeligt ved at benytte offentlige transportmidler, siger Henning Ravn, der håber, at man i regionen vil følge kommunens oprindelige forslag om tre vaccinationssteder i Esbjerg Kommune.

Men det kommer efter alt at dømme ikke til at ske, forklarer direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

- Vi har hos Esbjerg Kommune spillet ind til regionen, at der skulle være to steder i kommunen ud over Esbjerg. Vi havde gerne set et sted i både Ribe og Bramming, men det har regionen sagt nej til, og vi fik at vide, at det kun skulle være i Ribe, siger Arne Nikolajsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce