Bramming: Jo, de røde faner kommer op i Skolegade søndag, som også er arbejdernes internationale kampdag. Græsplænen ved siden af Mødestedet har i de senere år været stedet, hvor de røde faner bliver luftet, og sådan er det også i år.
Men først torsdag lykkedes arrangør Bjarne Thuesen at få de sidste tilladelser på plads.
- Det er alt for sent, men vi håber, at folk alligevel har lyst til at komme mellem klokken 13 og 15. Der bliver taler af tillidsrepræsentant og folketingskandidat Kim Eskesen fra Vejrup, og af tidligere formand for HK Privat i Sydjylland Henny Fiskbæk, lover Bjarne Thuesen.
Som altid er der gratis adgang. /mw