Annonce
Ugeavisen Bramming

Fin bog om Hoffmann-eventyret

Fire Arovit-direktører samlet på Endrupholm ved udgivelsen af bogen om J.F.Hoffmanns livsværk ?Hoffmann - et iværksætter eventyr?. Fra venstre Henning Uth, Flemming N. Enevoldsen, Tonny Carstensen og Johan P. Hoffmann. Foto: Kirsten Enevoldsen

Herresædet Endrupholm dannede fredag ramme om udgivelsen af ny bog om iværksætteren bag skabelsen af Arovit i Esbjerg, J.P. Hoffmann.

Annonce

ENDRUP: "HOFFMANN - et iværksættereventyr" er titlen på den bog om et eventyr fra den virkelige verden, der fredag blev præsenteret i herskabelige, historiske rammer på herresædet Endrupholm i Endrup.

Det er en glad, flydende og velkomponeret bog om iværksætteren 80-årige Johan P. Hoffmanns livsværk, A/S Arovit Petfood i Esbjerg. Historien om, hvordan han ad flere omveje - og inspireret af et trainee-ophold i USA - blev én af de helt store inden for det lokale erhvervsliv.

Det er også fortællingen om privatmennesket Johan, hvis motto "nothing comes from doing nothing" han til fulde levede op til - både arbejdsmæssigt og som person. Tre kuldsejlede ægteskaber måtte han igennem, før han i en høj alder - og far til tre voksne døtre - traf sin Jytte.

Hendes navn rimer på lykke, og ingen, der fredag deltog i den private reception for bogudgivelsen på Endrupholm, er i tvivl om, at her er et par, der i en moden alder har formået at give begreberne kærlighed og livskvalitet fylde - og dele dem med andre.

For iværksætteren og rigmanden J.P. Hoffmann, der sammen med sin Jytte bor i Spanien i vinterhalvåret, i højsommeren i Hornbæk og resten af året - bl.a. i julen - på Endrupholm, er et generøst menneske, der elsker at sætte noget i gang og opleve tingene ske og udvikle sig. Han har også grundlagt den fond, som er et eventyr for sig, og som har skubbet flere initiativer inden for kunst, kultur, social og sportsverdenen synlige skridt videre til gavn og glæde for mange.

Den gedigne bog - kvalitet fra først til sidst - er skrevet og redigeret af journalist Poul Bjelke Laursen med journalist Annelene Vestergaard, begge fra Esbjerg, som medforfatter. Den blev mange fortjente roser til del ved fredagens reception, hvor næstformanden i Johan Hoffmann-fonden, Henry Heiberg, bød velkommen og kort introducerede bogen.

Herefter talte såvel J.F. Hoffmann som Poul Bjelke Laursen, og ingen tvivl om, at der har været et perfekt og muntert samarbejde om bogens tilblivelse - med fru Jytte som aktiv og inspirerende medspiller. Bogen kommer ikke i handelen, men gives væk til iværksættere og andre interesserede ved henvendelse til Henry Heiberg fra J.F.Fonden.

Johan P. Hoffmann og Henning Uth nærstudere bogen, som journalist Poul Bjelke Laursen (t.h.) har været redaktør på. Foto: Kirsten Enevoldsen
Jytte og Johan P. Hoffmann tog gæstfrit imod i den smukke store stue. Foto: Kirsten Enevoldsen
Bogudgivelse på Endrupholm. Foto: Kirsten Enevoldsen
Bogudgivelse på Endrupholm
Bogudgivelse på Endrupholm.
Bogudgivelse på Endrupholm.
Bogudgivelse på Endrupholm.
Bogudgivelse på Endrupholm.
Bogudgivelse på Endrupholm.
Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Skal, skal ikke?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce