Annonce
Ugeavisen Bramming

Fremtidens folkeskole er foranderlig

I en tid, hvor de ældste elever arbejder hjemme bag computerskærmene, har Esbjerg Kommune fået flere ønsker om at gøre folkeskolen mere praktisk orienteret. Arkivfoto: Tue Sørensen
Hvis du leder efter det præcise svar, på hvordan fremtidens folkeskole ser ud, så er det snarere hos spåkonen end i avisen, du skal finde svaret. Men Esbjergs folkeskole er i bevægelse, og det kan du blive klogere på her.

Skole: Det er ikke fordi, der ikke er blevet arbejdet på opgaven, siden Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussens telefon ringede en weekend tilbage i efteråret. Det var statsminister Mette Frederiksen, der ville præsentere sin ide om Velfærdsløftet.

I Esbjerg blev det folkeskolen, der skulle sættes fri af topstyring, regler og love og for at blive målt og vejet. Siden er retningslinjer sat fra regeringens side, og så mangler kun det sidste lovarbejde. Politikerne i Esbjerg Kommune har også kridtet banen op for skolerne, hvor der nu arbejdes lokalt for at skabe den bedst mulige folkeskole.

Derfor er det så svært at svare på, hvordan folkeskolen efter sommerferien adskiller sig fra den, vi kender i dag. På nuværende tidspunkt er det snarere nemmere at tale om, hvor den vil ligne sig selv.


Vi kommer ikke ud på den anden side med en model, som alle skoler i Danmark kan bruge. Vi kommer med en masse eksperimenter, og jeg håber vi får vist nogle nye veje.

Ulla Visbech, områdechef for Kultur & Skole


Annonce

Plejer er ikke helt død

Helt konkret er der nogle rammer fra Christiansborg, der blandt andet sikrer, at det fortsat skal være gratis at gå i skole, at udsatte børn får et særligt tilbud, og at elever begynder i skole det år. de fylder seks og afslutter med en afgangsprøve i 9. klasse. Esbjergs byråd har derudover sat sine egne hegnspæle, der blandt andet sikrer ordblindeindsatsen, tilbud om førskole og at kommunens børn- og ungepolitik og kulturpolitik fortsat er gældende.

Mere på XL

UGE-Avisens XL-redaktion har snakket med en række af Esbjerg Kommunes skoler, og på XL siderne i denne avis kan I læse om, hvordan skolefrisættelsen påvirker Vadehavsskolen i Ribe, Fortunaskolen i Bramming samt Cosmosskolen og Signaturskolen i Esbjerg.

- Det er inden for de rammer, skolerne er sat fri. Skolerne er sat fri til, hvordan man organiserer undervisningen – man behøver ikke være i en klasse mere. Man behøver ikke lave skole traditionelt med et skoleskema, klasser og undervisning i en fagrække, forklarer Ulla Visbech, Esbjerg Kommunes områdechef for Kultur & Skole, og understreger, at der ikke er sat nogen deadline for, at skolerne skal være klar med et færdigt projekt efter sommerferien.

- Jeg tror, meget vil ligne, det det plejer, når eleverne møder ind efter sommerferien. Det er jo ikke altid den første ide, der er den bedste, og vi skal udvikle ideer i de her tre år, forsøget varer, siger hun.

Det er SF’s formand for kommunens børne- og familieudvalg Diana Mose Olsen helt enig i.

- Jeg synes, vi er et godt sted at starte, men jeg tror på, det tager tid, før vi ser, hvad det egentlig kommer til at betyde. Man skal ikke have et færdigt projekt efter sommerferien, man skal bare i gang med noget af det. Det er jo netop meningen, at det ændrer sig og tilpasser sig, forklarer hun.


I dag sidder der alt for mange børn i folkeskolen, der ikke føler de er gode til at gå i skole. De begynder i skole med forhåbninger og lyst, og på en eller anden måde får vi det slukket. Trivsel og læring er for mig et succeskriterium.

Diana Mose Olsen (SF), formand for børne- og familieudvalget


De to kvinder har haft nogle af hovedrollerne i arbejdet med frisættelsesforsøget af folkeskolen, men nu hvor rammerne er sat, er det lærerne og pædagogerne, der skal overtage rampelyset.

- Vi har et ønske om, at det bliver decentralt og vidt forskelligt - gerne fra klasse til klasse. Det kræver også, at vi som politikere skal bakke op om, at hverdagen er foranderlig, siger Diana Mose Olsen og sender den samme opfordring videre til forældrene.

Annonce

Forandring forude

På skolerne er arbejdet i gang. Forældre og elever har svaret på spørgeskemaer, og på nogle skoler er der allerede truffet konkrete beslutninger, som at skoledagene bliver kortere. Så selvom meget vil ligne sig selv, så vil meget også ændre sig.

- Jeg tror, man vil se, at mange af skolerne vil arbejde med måden de organiserer skoledagen, fordi de gerne vil have bedre plads til nogle pædagogiske drømme, de har. Den struktur, vi har i dag med de forskellige fag på skoleskemaet, binder jo meget, siger Ulla Visbech og fortæller, at et udbredt ønske fra forældre, elever lærere og pædagoger er en mere kreativ og praktisk skoledag.

Diana Mose Olsen roser skolernes indsats. Der ligger ikke en færdig plan, men det er sådan set planen, og hun er alligevel imponeret over, hvor langt skolerne er nået.

­- Vi har ikke det forkromede overblik over, hvad alle skal den 1. august. Nogle starter med nye skemaer, andre laver årgangsundervisning, så man ikke er en del af klasser men af en årgang, og nogle laver kortere skoledage. Jeg tror på, der kommer nye spændende ideer lige om lidt, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hemmeligheder

Annonce