Annonce
Ugeavisen Bramming

JuleBrok

Lufte hund i aftensolen eller se film? Dette store spørgsmål er en af ingredienserne i Torben Kjær Andersens klumme i denne uges avis. Arkivfoto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Disclaimer – et ord som tidligere hed: “Ansvarsfralæggelse med delvis varedeklaration”:

Denne klumme indeholder ord og sætninger, der, hvis de læses med ond vilje, kan udgøre en risiko for, at en ellers voksende julestemning bliver sat i midlertidigt bakgear.

Sagt på en anden måde: nogle vil givetvis opfatte denne klumme som brok. Og det har de ganske ret i, for det er den.

Samtidig er den helt og aldeles uden proportion, idet den forholder sig til et fænomen, som i sammenligning med, hvad der ellers foregår i verden p.t. er af ganske lille betydning uden umiddelbart menneskehedsomfattende konsekvenser.

Den ændrer næppe på præsidentskifte i fjerne lande, pandemiers rasen eller tilhørende restriktioner; ej heller påvirker den klimaet, biodiversiteten eller andre af de 17 verdensmål.

Men det, den handler om, betyder noget for mig.

Og i en tid, hvor identitet og de fortællinger, man kan komme med om den, er blevet afgørende for, hvordan virkeligheden i virkeligheden ser ud – og om der i virkeligheden er en virkelighed – er ting, der betyder noget for mig, vigtige nok til at være emnet for en klumme.

Tag den!

Sagen er, at jeg i min træthed over at betale til fjernsyn med platte realityshows, genudsendelser med omrejsende antikvitetshandlere og ejendomsmæglere og stadigt voksende forskræp for kommende lige så tåbelige udsendelser, opsagde mit kabel-tv og hengav mig til cyberspaces underholdsningsskæbne i form af gratis streaming.

Og voila, der var virkelig noget fornuftigt: man kan nemlig finde tv på bibliotekets hjemmesider. “Filmstriben”, f.eks., hvor man fem gange om måneden kan downloade en film ganske gratis.

Det vil sige, det kunne man, indtil coronauhyret indfandt sig; så skete der ting og sager i kulturlivet. Ikke sådan at forstå, at covid-19, som jo er en virus, inficerede app’en og min pc, nej, nej, men pludselig en sommeraften, hvor lysten til at se film overskyggede hundens behov for luftning i aftensolen, meldte systemet pas. Der var ikke hul igennem til filmen, biblioteket fattedes penge. Folkets kulturbehov var blevet underlagt restriktioner, ikke bare med hvornår, hvor længe og hvor mange, der kunne få udskænket fadøl og serveret en bid brød, men også for, hvor mange film, der kunne nydes. Nu var det ikke længere fem om måneden, men tre, og ikke nok med det. Kom du først på banen sidst på måneden, var du håbløst tabt: “Vi har ikke flere penge til film denne måned, men den næste”.

Så, hvor rygtet tidligere gik, at kulturlivet i Esbjerg kunne måles på antallet af udskænkede fadøl, så blev det nu på folkets efterspørgsel efter kvalitetsfilm. Det kan man så alt efter temperament kalde et fremskridt eller det modsatte, men alligevel: i en tid, hvor allehånde grene af kompensationer til underholdningsbranchen for coronaens hærgen let løber op i store millionbeløb, resulterer en minimal eller i det mindste overskuelig overskridelse af biblioteksbudgettet nu i ingen film sidst på måneden.

Det står på side et i lobbyisternes manual, at man skal argumentere for sit forslag ved at påstå, at det i virkeligheden er i almenvellets interesse. Jeg vil hermed foreslå byrådet at yde et coronabegrundet budgettillæg til bibliotekerne.


Sagen er, at jeg i min træthed over at betale til fjernsyn med platte realityshows, genudsendelser med omrejsende antikvitetshandlere og ejendomsmæglere og stadigt voksende forskræp for kommende lige så tåbelige udsendelser, opsagde mit kabel-tv og hengav mig til cyberspaces underholdsningsskæbne i form af gratis streaming.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce