Annonce
Ugeavisen Bramming

Købsaftale for Grindstedbanen afventer Banedanmarks underskrift

Det bliver ikke i år, der kommer natursti på den nedlagte jernbane mellem Bramming og Grindsted. For selv om det nu kun er et spørgsmål om tid, før Banedanmark underskiver den færdigforhandlede aftale, har kommunerne ikke afsat penge til en sti. Foto: Martin Wilde
Så er det lige op over, før Esbjerg, Varde, Vejen og Billund kommuner over tager den nedlagte jernbane mellem Bramming og Grindsted. Men det bliver ikke i år, der kommer natursti på banen.

Bramming / Vejrup: Den 3. juni er det ti år siden, det sidste rangertræk med tankvogne fra DuPont i Grindsted kørte ad jernbanen til Bramming. Siden har der ikke kørt tog på Grindstedbanen, og skinnerne har blot ligget og rustet. Imens er buske og træer skudt op gennem ballasten, så det mange steder er svært at se jernbanesporet.

Næsten lige så længe har Esbjerg, Vejen, Varde og Billund Kommuner forhandlet med banens ejer, Banedanmark, om at overtage den 39,9 km lange jernbane. Primært med henblik på at omdanne jernbanen til en natursti.

Forhandlingerne er nu afsluttet. De fire kommuner kunne den 15. december meddele, at de nu har godkendt aftalen, men endnu mangler Banedanmark at underskrive aftalen. Det oplyser Thomas Jaap, som er direktør for plan, kultur og teknik i Varde Kommune. Sammen med en repræsentant for Esbjerg Kommune har han ført forhandlingerne om overtagelsen med Banedanmark på vegne af de fire kommuner, som Grindstedbanen gennemløber.

Annonce

Rekreativt og ikke kommercielt

- Aftalen er som udgangspunkt indgået med det formål, at banen skal anvendes rekreativt. Både Banedanmark og de fire kommuner ser en fordel i at den rekreative brug koordineres kommunerne imellem, skriver centerleder i Teknik og Miljø i Varde Kommune, Klaus Fries i en mail til avisen og fortsætter:

- I købsaftalen er der indskrevet at den tidligere jernbane skal have en rekreativ brug og at det skal være ikke-kommercielt eller gratis. Hvis én eller flere af kommunerne skulle finde på at ville sælge dele af arealerne, inden for de første 10 år, skal overskud ved salg deles mellem Banedanmark og den aktuelle kommune.

Aftalen er som udgangspunkt indgået med det formål, at banen skal anvendes rekreativt. Både Banedanmark og de fire kommuner ser en fordel i at den rekreative brug koordineres kommunerne imellem.

Klaus Fries

Ved de tidligere stationer er det blandt andet de arealer, som før i tiden blev brugt til læssespor og læsseveje, der kan sælges fra. Med mindre kommunen ønsker at indrette rastepladser på arealerne og eksempelvis bygge sheltere. Læssevej og -spor lå på alle stationer på modsat side af jernbanen i forhold til stationsbygningen.

Annonce

Ikke i år

Hvornår Grindstedbanen  bliver omdannet til natursti, ligger ikke fast. Men det bliver ikke i år.

- Vi er for øjeblikket i gang med at fastlægge det videre forløb. Det sker i et samarbejde mellem de fire kommuner. Der er ikke afsat midler til anlæg af sti og tilhørende faciliteter. Så en del af den fælles opgave bliver at søge fonde til etablering, skriver Klaus Fries.

På budgettet for i år har Esbjerg Kommune afsat nogle få hundrede tusinde kroner, oplyser Henning Ravn, som er ny formand for kommunens plan- og byudviklingsudvalg. Pengene skal blandt andet bruges til vedligehold af broer over veje og åer. For selv om der hverken kører tog eller cykler på den tidligere jernbane, har kommunen, når den bliver lodsejer af banens tracé, pligt til at vedligeholde og sikre arealerne og de tilhørende broer, så de ikke er til fare for andre.

Annonce
Ugeavisen Bramming

Gnisten øjner afslutningressourcetung coronasmitte: - Vi har nogle jernladies, der har kæmpet igennem

Annonce
Ugeavisen Bramming

Brammings smittetal stiger fortsat

Annonce
Ugeavisen Bramming

Kom ned og se Brammings fortid: Ny udstillingegnsmuseet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hjemvendte Sara skal forsøge at sælge Vadehavet: - Det er jo fantastisk, at vi har så unik natur her i lille Danmark

Ugeavisen Bramming

Torben stoppede som lokalrådsformand efter hjerteoperation: Læser nu til præst som 73-årig

Ugeavisen Bramming

Friskolen får velgørende sandwich-besøg: - Alle er velkomne til at komme hernede og spise

Ugeavisen Bramming

Jonas Jeppesen dropper Sverige til fordel for Danmark

Ugeavisen Bramming

Hvem skal have Lions-priser for 2022?

Ugeavisen Bramming

Unge vil have mere gang i byen: Fantastisk at de kommer med ny energi og nye måder at tænke på

Ugeavisen Bramming

Jane åbner No. 18 – med nyt salgskoncept

Annonce