Annonce
Ugeavisen Bramming

Undgå at gå forgæves juleaften: Branmming Sogn indfører pladsreservation til julegudstjenester

Der indføres elektronisk pladsreservation til gudstjenesterne juleaftensdag i både Sct. Ansgar og Sct. Knuds kirker. Arkivfoto
Julen står for døren, men landet hærges af covid-19 virus. Så der er indført restriktioner for, hvor mange, der må komme i kirke. Derfor indføres der obligatorisk pladsreservation til julegudstjenesterne i Sct. Ansgar og Sct. Knuds kirker den 24. december.
Annonce

BRAMMING: Julen i år bliver ikke, som den plejer at være. Slet ikke for personalet ved de to kirker i Bramming Sogn. Coronavirus’ hersken har medført, at der er indført begrænsning for, hvor mange, der må komme i kirkerne. Og selv om ingen på nuværende tidspunkt ved, hvilket omfang begrænsningerne vil have om lidt mere end en måned – den 24. december – så har menighedsrådet for Bramming Sogn allerede nu taget konsekvensen og besluttet, at der indføres krav om pladsreservation, for at man kan deltage i en af gudstjenesterne juleaftensdag.

Kirkegængere, som vil i kirke juleaftensdag, skal på forhånd reservere en gratis plads via sognets hjemmeside, brammingsogn.dk.

Annonce

Undgå at gå forgæves

- Reservationerne ryger ind i vores system, som er kombineret med vores booking på kirkekontoret. Vores system kan ikke sende en automatisk kvittering, så den får man tilsendt manuelt på en mail fra kirkekontoret, forklarer menighedsrådsformand Ole Nørgaard:

- Så skal man blot tage kvitteringen med og vise den i døren, så kommer man ind. Det samme skal man til de to koncerter den 16. december med Juletrioen. Det bliver premieren på vores reservationssystem.

Sådan reserverer du plads

Der kan reserveres plads via Bramming Sogns hjemmeside: www.brammingsogn.dk

Så længe, der er plads, er det muligt at vælge den pågældende gudstjeneste. Når det maksimale antal pladser er reserveret, forsvinder muligheden for yderligere reservationer til den pågældende gudstjeneste.

Har man fået en plads, modtager man en kvittering med en bekræftelse pr. mail. Denne skal medbringes ved indgang i kirken.

Det er gratis at reservere plads. Der er tale unummererede pladser.

Ole Nørgaard fortæller, at pladsreservationssystemet er indført for at undgå, at folk går forgæves og blive afvist ved kirkerne. Normalt er Sct. Ansgar Kirke fyldt juleaftensdag, hvad der betyder mellem 250 og 300 personer til gudstjeneste – nogle af dem stående – og det går ikke med den smittefare, der er for nuværende.

Annonce

Flere gudstjenester

- Med de nuværende coronarestriktioner må der være 65 personer i Sct. Ansgar Kirke og 35 i Sct. Knuds Kirke, hvis vi skal synge. Og hvad er en julegudstjeneste uden at synge, spørger Ole Nørgaard retorisk.

På grund af det færre antal pladser, der er til rådighed i kirkerne, holdes der flere gudstjenester end normalt, den 24. december. I Sct. Knuds Kirke vil der være tre gudstjenester at vælge imellem, og i Sct. Ansgar kirke vil der være fire: klokken 10, 12, 14 og 16.


Med de nuværende coronarestriktioner må der være 65 personer i Sct. Ansgar Kirke og 35 i Sct. Knuds Kirke, hvis vi skal synge. Og hvad er en julegudstjeneste uden at synge?

Ole Nørgaard, menighedsrådsformand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce