Annonce
Dalum Hjallese Avis

Begyndte som terapi: Stinna ville aldrig af hesten igen

Fra et stævne lidt før VM i år, hvor Stinna Tange Kaastrup vandt guld. Foto: Lars Møller

24-årige Stinna Tange Kaastrup vandt i september VM i paradressur og medaljeskabet ser ud til kun at vokse. Men engang vidste hun slet ikke, hvad hun var god til.

Annonce

Hjallese: Det var forelskelse ved første blik, da Stinne Tange Kaastrup fra Hjallese som syv-årig red for første gang.

- Mine forældres venner tog deres søn til ridning, fordi ridningen kunne hjælpe ham med at få genoptrænet sit ben efter en operation. Jeg kom med, og jeg blev med det samme forelsket i ridesporten. Jeg kom op på en hest, og jeg ville ikke af igen.

Stinna Tange Kaastrup er født uden ben og styrer hesten ved vægtoverførsel. Hun rider med en blødere sadel end andre ryttere, så hendes hest kan mærke bevægelserne, og hun rider med to piske.

Jeg gad ikke, at der sad en rytter bag ved mig og holdt fast i mig. Den ridepige, som sad bag ved mig i starten, eksperimenterede heldigvis med at slippe mig indimellem, når ridelæreren ikke lige så det. Det var rigtig godt, hun gjorde det. Jeg håber, at man ikke kun tænker på ridning for handicappede som fysioterapi, men at man også kigger efter de ryttere, som kan ride på et højt niveau.

Stinna Tange Kaastrup
Billede fra 2012, der blev lidt ikonisk. Det var i disse år Stinna Tange Kaastrup for alvor begyndte at træde ind i rampelyset. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Ville ride solo

Efter debuten som syv-årig blev det afgørende for hende at ride i en klub, hvor hun blev set på som talentfuld rytter - og ikke som handicappet.

- Jeg synes, det har været fedt at ride i klubber, hvor rasksporten møder parasporten. Jeg blev jo veninder med de andre piger på rideskolen. Og jeg ville gerne ride selv. Jeg gad ikke, at der sad en rytter bag ved mig og holdt fast i mig.

- Den ridepige, som sad bag ved mig i starten, eksperimenterede heldigvis med at slippe mig indimellem, når ridelæreren ikke lige så det. Det var rigtig godt, hun gjorde det. Jeg håber, at man ikke kun tænker på ridning for handicappede som fysioterapi, men at man også kigger efter de ryttere, som kan ride på et højt niveau.

Dette foto gik verden rundt i 2010, da det danske landshold i paradressur vandt bronze. Fire overkroppe, men kun tre sæt ben. Arkivfoto
Annonce

Fællesskab i stalden

I 2016 blev hun verdenskendt i Danmark, da hun vandt to bronzemedaljer ved Para-OL i Rio. Sidste år vandt hun EM sammen med sin hest Smarties, og i september 2018 toppede hun den igen med guld i paradressur til VM. Men oplevelserne i stalden er ligeså vigtige som dem til OL og VM, siger hun.

- Jeg har oplevet de vildeste ting, som jeg ellers aldrig var kommet til. På daglig basis handler det om fællesskabet mellem rytterne, der er i stalden, og så det her sammenspil med hesten. Jeg har rejst verden rundt med min hest Smarties. Vi kender hinanden virkelig godt. Vi er hinandens tætteste. Det lyder måske fjollet, men sådan er det.

Pararytterens meritskab blev yderligere udbygget i oktober, da hun på internationalt plan blev nomineret til prisen som årets ridesportsatlet - altså medregnet raskryttere.

Desværre vandt hun ikke, men hæderen i nomineringen alene, kan den 24-årige medaljemagnet nu godt tillade sig at bryste sig af.

Fra Sport 2016 i Boxen. Rytteren har netop vundet årets handicappris. Foto: Lars Møller
Annonce

Find dit speciale

Stinna Tange Kaastrup læser engelsk på Syddansk Universitet i Odense, hvor hun følger en særlig ordning for eliteidrætsudøvere med mulighed for færre undervisningstimer.

Mange timer går med træning, men tiden på hesteryg giver samtidig en kæmpe frihed, siger hun.

- Min hest Smarties er ved at blive gammel. Den er 17 år, så vi træner kun fire gange om ugen, plus vi rider nogle ture engang imellem i skoven for at stresse af. Smarties elsker sine ture i skoven. Hvis det stod til ham, så red vi seks ture i skoven og kun en times dressur om ugen. Det er også fedt for mig med de ture, fordi jeg kan komme steder på hesten, som jeg ikke kan komme i en kørestol. Det giver en kæmpe frihed. Derudover styrketræner jeg tre gange om ugen med f.eks. vægttræning og pull-ups.

- Jeg tænker, at hvis man er handicappet, så er det godt at finde noget, man er god til, for der er så mange ting i hverdagen, der er udfordrende. Og jeg synes, at man skal vælge at ride, hvis man har lyst til det, men man skal samtidig vide, at det at ride er en livsstil.

Hun fortæller, at fællesskabet i stalden betyder alt. Her er det dog kun sammen med den tro ganger Smarties. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce