Annonce
Digeposten

14 timer, 28 foreninger og 690 motionister

Der var motions og fritidstilbud til alle aldre. I alt 28 foreninger viste sig frem. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Weekendens 14 timers Aktiv Event i Løgumkloster havde i år samlet 28 foreninger, der til sammen fik næsten 700 gæster i løbet af 14 timer.
Annonce

Løgumkloster: Programmet for årets 14 timers Aktiv Event i Klosterhallen indeholdt både kendte og mindre kendte aktiviteter, og arrangørerne er sikre på at de 690 gæster fik inspiration til at gå til noget nyt og mere end de plejer.

- Formålet med 14 timers aktiv event er at vise hvor mange forskellige foreninger vi har, og hvad man alt kan gå til i sin fritid, og det er lykkedes. Jeg vidste f.eks. ikke at man kan gå til "Brandværn" i ungdomsbrandværnet og jeg vidste heller ikke at BMX er så sjovt, lød det fra en træt, men tilfreds Stig Warncke Andersen, da han gjorde status over lørdagens foreningsdag.

14 timers Aktiv Event er en foreningsdag i Klosterhallen, hvor en lille arbejdsgruppe med Stig W. Andersen i spidsen har samlet områdets mange foreninger til at præsentere deres tilbud.

Ungdomsbrandværnet og det frivillige brandværn fik masser af opmærksomhed og forhåbentlig derigennem også skabt kontakt til potentielt nye medlemmer. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

En sjov mulighed

Rasmus Dahlmann på otte år havde taget sin mor Gitte Breiting og vennen Nikolaj Møller Christensen med fra Skærbæk til Løgumkloster, for at prøve alternative sportsgrene.

- Jeg går til fodbold og så har jeg prøvet at hoppe på airtrack og kørt BMX her i dag, fortalte Rasmus, der havde fået sunde røde kinder, og sved i hår og på panden.

Vennen Nikolaj har endnu ikke valgt en fritidsinteresse og han var virkelig glad for det store udbud af muligheder han fik præsenteret. Gitte Breiting var også imponeret.

- De fik prøvet det der fodbold med alkobriller, mountainbike, BMX og flere andre ting. Hjemme er vi lidt bidt af en gal cykel, så jeg håber da at han kan prøve om det kan blive en alternativ sportsgren for ham. Jeg synes virkelig det her er godt, og det er flot at se at foreningerne kan samarbejde om at vise hvad byen har at byde på, roste hun.

Annonce

Ventetid og spænding

Programmet var sammensat så man hele tiden kunne afprøve forskellige aktiviteter.

Nogle foreninger bød in med noget man bare komme dukke op til, mens andre foreninger havde programsat en aktivitet på et bestemt klokkeslæt. F.eks. var der pandelygteløb kl. 22.30 og her havde arrangørerne nok ikke forventet ret mange deltagere, på grund af det sene tidspunkt, men alligevel stod mere end 50 løbere klar til en tur med pandelygte.

Især hos brandvæsnet var der ventetid. Her var der mulighed for at se Løgumkloster lidt fra oven, med en tur i deres lift. Her var der på et tidspunkt deltagere der havde ventet i over en time på en tur i kurven. Det betød også at de frivillige brandmænd måtte blive næsten en time længere end planlagt, for at få afviklet den lange kø.

Næsten 700 gæster besøgte altså i alt 28 foreninger på 14 timer. Håbet fra arrangørerne er, at bare et par stykker af de mange besøgende vælger at melde sig ind i en forening.

- Hvis bare en eller to af foreningerne får nye medlemmer, så har det her været en succes, slutter Asger Andersen, der er centerleder i Klosterhallen.

Tønder Ungdomsskole var også med. De lagde især vægt på at de har tilbud til børn fra femte og sjette klasse. Lørdag tilbøde de kreative sysler og satsede på forskellige rekordforsøg. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce