Annonce
Digeposten

Da soldaterne marcherede ind i Løgumkloster

En af historierne, der er at finde på plancherne, er beretningen om de danske soldater, der marcherede ind i Løgumkloster, efter at have gået fra Kongeåen, hvor grænsen havde gået før Genforeningen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Genforening: En af de ni lokalarkiver, der har bidraget til vandreudstillingen, er Løgumkloster Lokalarkiv. En af de historier, der er gravet frem fra gemmerne, er historien om de danske soldater, der den 5. maj 1920 marcherede hen ad landevejen ved Draved Skov og ind til Løgumkloster, hvor de marcherede gennem en æresport på Markedspladsen. Otte en halv time havde det taget at gå fra Kongeåen, hvor grænsen få dage forinden havde gået, til Løgumkloster.

Overalt blev de hilst med Dannebrog og jubel. For soldaterne var længe ventet.

I lokalarkivet i Løgumkloster har man fundet beretningen om denne dag. Der står blandt andet: "Dette er dagen, vi gennem lange trældomsår så hentil. Nu er drømmen blevet til virkelighed, og med selv det danske militærs indrykning en så håndfast virkelighed, at selv de mest modstræbende og tvivlende må bøje sig derfor," som den daværende apoteker Kjems sagde til soldaterne ved deres indmarch til byen.

Karin Lauritzen, der er arkivmedlem i Løgumkloster, har været med til at udvælge, hvilke historier der skulle på plancherne. Og det har været en svær udvælgelse.

- Der er rigtig mange gode historier. Det har været et stort arbejde at gå arkiverne igennem, for det er ikke bare at søge i et computersystem. Hver artikel er blevet læst igennem for at kunne udvælge de rigtige, fortæller Karin Lauritzen.

Omkring 200 mennesker var mødt op i Schweizerhalle i Tønder, da de 16 plancher med fortællinger om Genforeningen samt bogen om samme emne, blev præsenteret i sidste uge. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Da bog og plancher skulle præsenteres, blev der også sunget. Et gammelt sanghæfte fra Genforeningen i 1920 med "de forbudte sange", var fundet frem. Foto: Hans Chr. Gabelgaard.
Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce