Annonce
Digeposten

Den fredede Højergård

Forår ved Højergaard Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Papirarbejdet er på plads - nu kan restaureringen snart gå i gang

Annonce

Højer: Godkendelser, tilladelser og formularer. Der er mange dokumenter at holde styr på, når opgaven lyder at restaurere en 200 år gammel, fredet marskgård. Men inden længe er al papirarbejdet på plads, og håndværkerne kan rykke ind i Højergård på Torvet i Danmarks sydvestligste hjørne.

Lige nu er der ganske stille på adressen Torvet 1 i Højer. Den stråtækte marskgård med den blomstrende forhave emmer af ren idyl. Men inden længe er freden forbi, og de næste mange måneder vil der være masser af aktivitet både udenfor og indenfor i det fredede stuehus og de to nærtliggende bygninger: en villa fra 1906 og en lade fra 1700-tallet. Tilsammen udgør de Højergård.

Målet er at restaurere og revitalisere den næsten 200 år gamle gård, som i 1950 blev fredet af Kulturstyrelsen, fordi den med sine "særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter fortæller om en betydningsfuld periode i landets historie". Det fredede stuehus er med andre ord en del af vores fælles kulturarv, og derfor kræver det tilladelser fra Kulturstyrelsen, når der skal foretages både udvendige og indvendige ændringer.

Det er disse sidste tilladelser, som Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Connie Hviid lige nu venter på. Hun står i spidsen for den forestående restaurering, som tog sin begyndelse i 2016, da Realdania By & Byg købte det samlede anlæg.

- Med deres beliggenhed og byggestil fortæller de tre bygninger tilsammen en unik historie om egnens særlige byggeskik, som gennem århundreder er blevet formet af naturen, kulturarven og lokalhistorien. Det er denne historie, vi gerne vil bevare bedst muligt og samtidig sikre, at der fremover kommer liv og aktivitet i de fine historiske rammer til glæde for lokalområdet, siger Connie Hviid, som nu er i gang med at finde de rette håndværkere til den store restaureringsopgave.

Velvalgt beliggenhed på højdedragAt gården er opført på byens højeste punkt, syv meter over havet, er ingen tilfældighed. Beliggenheden var - dengang gården blev opført - ganske velvalgt, for med en placering på byens højdedrag var gården sikret mod vinterens oversvømmelser i det flade marsklandskab.

Den vestslesvigske byggeskik

Ikke kun marskgårdens beliggenhed, men også dens byggestil hænger tæt sammen med naturens kræfter i marsklandet, fortæller Connie Hviid:

- I modsætning til resten af landet, hvor bindingsværk var den almindelige byggemåde frem til sidste halvdel af 1800-tallet, så var de grundmurede huse almindeligt kendte i marskområdet allerede i begyndelsen af 1700-tallet. Byggeskikken er inspireret af den traditionelle vestslesvigske byggeskik, der vandt frem, efter at en stormflod i 1634 hærgede hele vestkysten og kostede mellem 8.000 og 15.000 mennesker livet.

- Efter denne tragedie kom der stort fokus på at sikre husene bedst muligt, og det betød bl.a., at bygningerne blev placeret på en særlig måde: Højt beliggende og med kun den ene gavl udsat for den hårde vestenvind. I det træfattige landskab var det desuden vanskeligt at skaffe konstruktionstømmer, og man begyndte derfor tidligt at bygge i grundmur.

Tyskinspireret villa

Også villaen, som ligger lige ved siden af marskgården, er formet af sin beliggenhed i det sønderjyske område, dog ikke af naturen, men af historien. Den blev i 1906 bygget som nyt stuehus til marskgården i den typiske tyske stil, som var fremherskende blandt de velstillede i denne periode: En høj bygning med høje rum, stor detaljerigdom og gedigne, solide materialer.

- Hele konstruktionen, detaljeringen og interiøret har tydelige jugendtræk, og især snedkerarbejdet er bemærkelsesværdigt. Flere detaljer leder desuden tankerne hen på engelsk og italiensk byggeskik. Nogle vinduer har en opdeling i stil med engelske hejse-vinduer, og huset er desuden udstyret med smalle skorstenspiber og mange rør. Oprindeligt var villaen også forsynet med en italiensk inspireret patio, som dog siden er blevet lukket. Måske har den barske vestenvind ikke harmoneret helt så godt med en åben veranda, fortæller Connie Hviid.

Lade fra 1700-tallet

Laden er den sidste avlslænge, som er tilbage fra den oprindeligt firelængede Højergård. Laden er fra 1700-tallet og er dermed opført før 1823, hvor stuehuset blev bygget. Laden har oprindeligt været længere, men blev på et tidspunkt gjort kortere - sandsynligvis for at give plads for den nye villa. I 1907 fik laden ny gavl, og samtidig blev bygningen forhøjet med en såkaldt trempel, dvs. en konstruktion af lave stolper beklædt med brædder, bygget oven på ydermurene for at øge loftshøjden i tagetagen.

Om projektet:

Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.

Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen.

Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.

Højergaard. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Annonce

Nyt liv i den gamle bygninger

Selv om de sidste godkendelser fra Kulturstyrelsen endnu ikke er tikket ind, er nogle håndværkere allerede så småt i gang. Det gælder blandt andre entreprenøren Kjelkvist A/S fra Tønder, som skal udføre forstærkning af fundamenterne i villaen og laden.

Når det er på plads, følger andre håndværkere efter, og der er brug for mange faggrupper - ikke mindst i stuehuset. For selvom huset og haven tager sig ganske smuk og helstøbt ud i forårssolen, er der mange bygningsdele og mange detaljer, som skal gennem håndværkernes kyndige hænder, inden restaureringsopgaven er fuldført.

- Murværket i stuehuset bærer præg af en del reparationer gennem tiden, og det er nødvendigt med en omfugning og udskiftning af frostsprængte sten. Husets stråtag skal skiftes, og vinduer og døre - som er en blanding af elementer fra husets opførelse og fra løbende udskiftninger - skal istandsættes, fortæller Connie Hviid.

Højergaard. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Annonce

Madlejr for alle

Indvendigt skal næsten alle gulve efterisoleres, og det samme gælder lofterne, mens vinduerne skal energioptimeres med energiglas i forsatsrammerne. Derudover skal alle de indvendige overflader, dvs. vægge og træværk, restaureres, så de matcher bygningens alder og oprindelse. Samtidig skal bygningens inventar og overflader have en robusthed, så de kan klare sliddet fra de mange mennesker, som fremover vil få deres gang i den fredede gård.

Når restaureringen i løbet af 2019 er tilendebragt, skal de tre bygninger nemlig indrettes til MADlejr, Arla Fondens madlejrskole for folkeskoleelever og et mødested for forskellige mad- og naturaktiviteter i lokalområdet.

Og alt imens at håndværkerne er i fuld gang de næste mange måneder, sørger en havemand fra lokalområdet for at passe og pleje den 3.700 kvm store grund med mange gamle træer og buske.

Højergaard. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce