Annonce
Digeposten

Emanuel inviterer til "running dinner"

Annonce

Skærbæk: Fredag den 20. marts er Emanuel i Skærbæk ramme om et såkaldt "running dinner"-arrangement - der er tilmelding den 10. marts.

Emanuel har allieret sig med ti gæstfrie og forventningsfulde værtsfamilier, der rundt omkring i byen står klar til at tage imod gæster.

Gæsterne tilmelder sig parvis, og alle mødes til velkomstdrink i Emanuel kl. 17.30. Her trækkes der lod om, hvor deltagerne skal spise i løbet af aftenen. Der er plads til i alt 60 gæster, det vil sige 30 par, og efter lodtrækningen fordeles gæsterne med tre par til hver værtsfamilie, der står klar i deres hjem med aftenens første ret.

Gæsterne er nu bekendt med, hvilke værtsfamilier de skal spise hos i løbet af aftenen, men indtil de sidder ved bordene, ved de ikke, hvilke kulinariske nydelser der venter dem. Og værterne ved ikke, hvem de får besøg af. Så det bliver en aften med overraskelser og nye indtryk. Efter forretten rykker parrene videre til en ny værtsfamilie, der har forberedt en hovedret, og når den del af måltidet er afsluttet, indtages desserten hos en ny familie.

- Man kan deltage som mand og kone, men man kan også være med som to venner, to kolleger, to naboer eller f.eks. som far og datter. Der er frit slag, oplyser Else Monska fra Emanuels Running Dinner-gruppe i en pressemeddelelse.

Tilmelding kan ske via Emanuels hjemmeside på www.kulturhus-emanuel.dk eller direkte via online bookingsystemet Place2Book - senest tirsdag den 10. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Åben dag med masser af aktiviteter

Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce