Annonce
Digeposten

Martin fik vendt krisen: Jeg har fået endnu mere blod på tanden

Hyldeblomst, æblemost, solbær og hindbær er bare nogle af de mange drikke, Søgaard Saft kan diske op med. Foto: Michael Ehrhorn
Med to virksomheder hårdt ramt var corona-krisen en svær tid for Martin Castro Fuhlendorff, men nu er der atter optimisme for alvor.
Annonce

BREDEBRO/TØNDER: Foråret 2020 er næppe en tid, som ret mange erhvervsdrivende vil glemme. Desværre blev det langt fra en mindeværdig tid med de positive briller.

Corona-krisen sendte flere erhverv i knæ, og nogle af dem, der led for alvor var restaurationer og caféer. Noget der også skabte store udfordringer lokalt i Tønder Kommune.

Især blev tiden hård for Martin Castro Fuhlendorff. Han ejer Søgaard Saft i Tønder, der leverer drikkevarer til hoteller og caféer, mens han også er direktør for Hotel Ballumhus i Bredebro.

To erhverv der blev ramt af total stilhed fra den ene dag til den anden.

- Det har været rigtig svært. Vi har heldigvis super travlt lige nu, men det var bestemt ikke sjovt at stå med to nødlidende virksomheder, siger Martin Castro Fuhlendorff.

En situation der heller ikke kunne undgå at påvirke ham personligt.

- Det gav ikke så meget søvn i den periode. Hvad skulle man lave i fremtiden, hvis tingene ikke ville gå? Jeg stod ikke med nogen plan B, og nu gik det jo lige så godt. Jeg var ikke så bange omkring Ballumhus, men med Søgaard Saft var det hele stadig nyt, så det var svært, fortæller han.

Annonce

Ny tankegang

På Hotel Ballumhus i Bredebro måtte Martin Castro Fuhlendorff sende medarbejderne hjem. Hos Søgaard Saft var han tvunget til helt at opsige personalet, mens virksomheden var tæt på at dreje den berygtede nøgle om.


Det var fantastisk at opleve, hvor mange af medarbejderne der kom ind og spurgte ind til, hvordan det gik og om det kunne give en hånd.

Martin Castro Fuhlendorff, Søgaard Saft og Hotel Ballumhus


Så galt gik det heldigvis ikke, og takket være en massiv indsats blev begge virksomheder reddet. Nu ser det igen lyst ud, og selvom tiden har været hård for Martin Castro Fuhlendorff, kan han også tage meget med fra tiden.

- Jeg har nok lært at skulle tænke lidt anderledes. Lige pludselig stod vi i en situation, hvor vi for alvor skulle omstille os og gøre tingene på en anden måde. På Ballumhus skulle vi eksempelvis vende os meget mere mod lokalsamfundet, end vi tidligere har gjort, og det var en udfordring, men vi fik det hele hen med stor fælles indsats, lyder det.

Og netop den fælles indsats og støtten fra det hjemsendte personale er noget, der i den grad blev bemærket hos ejeren og direktøren, og det gav ham tryghed.

- Det var fantastisk at opleve, hvor mange af medarbejderne der kom ind og spurgte ind til, hvordan det gik og om det kunne give en hånd. Jeg havde regnet med at stå selv med tingene, men jeg har simpelthen fået så god hjælp og støtte, udtaler Martin Castro Fuhlendorff.

Annonce

Styrket tilbage

Det var ikke kun personalet, der var en stor hjælp for Martin Castro Fuhlendorff.

Også kunderne viste sig fra den bedste side og hjalp til.

- Vi var jo vant til, at telefonen ringene konstant med bookinger. Fra den ene dag til den anden blev det erstattet af aflysninger, men de fleste rykkede deres ophold frem for at aflyse helt, og det var en kæmpe hjælp, understreger han.

På Ballumhus kunne man på bagkant af krisen tage det samme personale tilbage, som man havde sendt hjem, og nu er det en helt særlig stemning, der hersker i Bredebro.

- Vi er blevet stærkere. Det er et helt andet sammenhold, vi har fået efter det her. Som virksomhed er der dog også sket en del. Nu tænker vi mere over hver en krone, vi bruger. Er det nu også så nødvendigt, og er der noget, der kan vente? spørger direktøren.

Annonce

Klar til mere

Martin Castro Fuhlendorff er en mand, der har gang i masser af projekter lokalt.

Nu er livsværkene så blevet truet af en virus, men det slår ikke erhvervsmanden ud. Langt fra endda.

- Jeg har stadig blod på tanden, og faktisk har jeg fået det endnu mere. Jeg tænker faktisk, at det er sundt med lidt modvind, for det får en ting at tænke over de ting, man har. Man stiller sig selv spørgsmålet, om det hele er værd at kæmpe for, og her var svaret klart. Ja, det er det, lyder det resolut fra Martin Castro Fuhlendorff.

Martin Castro Fuhlendorff er udover Hotel Ballumhus manden bag Tønder-virksomheden Søgaard Saft. Foto: Michael Ehrhorn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Foredrag på kirkemusikskolen

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Lav flotte græskar på Postgaarden

Digeposten

Octavia plug-in til 299.995 kroner

Digeposten

FC Sydvest lejer Superliga-talenter

Digeposten

Der er fransk på toppen i Danmark

Digeposten

Dacia sænker pris på Dokker og Duster

Digeposten

10 facts om Fodbold for hjertet

Annonce