Annonce
Digeposten

Melankoli og humor forenes i ny udstilling

Finske Tommi Toijas små lermænd er ret højrøstede trods deres ellers små størrelser. De rammer publikum med deres umiddelbare ærlighed, idet de små figurer "tykhovederne", som Toija kalder dem, præsenterer tragiske skæbner på grænsen til det komiske. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Melankoli, længsel og humor er tre ord, der er tæt forbundet med den nye udstilling 'Essens - Hovedlinjer i nordeuropæisk kunst' på kunstmuseet i Tønder. I udstillingens værker kommer disse følelser til udtryk gennem åndelige landskaber, eftertænksomme portrætter, ekspressivitet i værkerne, men også gennem ironi og humor.
Annonce

Tønder: Inde midt i det lyse udstillingslokale på kunstmuseet i Tønder står en lille lermand ved siden af et æbletræ. Eller det er faktisk ikke nogen mand, men en kønsløs figur. Det er i hvert fald sådan den finske kunstner Tommi Toija har skabt den. Den lille figur med de alt for korte arme prøver febrilsk at nå det allersidste æble på træet. Men uden held. Ved første øjekast virker det helt humoristisk. Tager man et nærmere kig, ser man alle de fine røde æbler, der ligger på jorden rundt om det lille væsen. Tragisk nok ænser den dem slet ikke selv.

Værket rummer meget fint essensen af Tønder Kunstmuseums nye udstilling, Essens - Hovedlinjer i nordeuropæisk kunst. Det humoristiske og ironiske kombineret med det mere tragiske.

Essens - Hovedlinjer i nordeuropæisk kunst

Blandt kunstnerne i udstillingen Essens - Hovedlinjer i nordeuropæisk kunst er:

L. A Ring, Asger Jorn, Kain Tapper, Georg Baselitz, Tóroddur Poulsen, Kehnet Nilsen og mange flere.

Udstillingen kom opleves på Tønder Kunstmuseum frem til den 1. marts 2020.

Annonce

Humor og ironi

Udstillingen, hvor langt de fleste værker er kunstmuseets egne, er inddelt i tre temaer, som kendetegner den nordiske og nordeuropæiske kunst.

Første tema, som gæsterne bliver mødt af på udstillingen, er humor og ironi. Det ses blandt andet med Tommi Toijas små lerfigurer. Men surrealistisk kunstner har også fået en plads i udstillingen, selvom de ikke en en del den nordiske kunst.

At de alligevel har sneget sig ind er fordi, at der gennem surrealistisk værker af blandt andre Harry Carlson og Freddie og Vilhelm Bjerke-Petersen bliver der sat fokus på det skæve og humoristiske.

Men bagved humoren og det ironiske gemmer der sig en seriøsitet og tragedier: fordrukne nationer, menneskets skyggesider, ensomhed og skæve eksistenser og en trøstesløs tilværelse i det mørke og kolde nord. Noget som bringer museumsgæsten videre til det næste udstillingsrum med et nyt tema.

Annonce

Åndelighed og længsel

For noget af det, der i høj grad også kendetegner den nordeuropæiske kunst, er åndelighed, længsel og melankoli. Menneskets sind bliver i værkerne portrætteret som skrøbeligt og vemodigt.

Noget, som blandt andet ses i Vilhelm Hammershøjs maleri Interiør med læsende kvinde. Strandgade 30. Den danske maler portrætterede ofte hustruen, Ida, i gråstemte og tomme stuer. Men det er ikke kun stuerne, der har en vis tristhed og tunge nuancer over sig. Det samme har Ida med sit nedslåede blik og grålige hudfarve.

- Kunsten er en kommentar på samfundet og den tid, vi lever i. I Norden har vi levet under protestantismen, som har været med til at skabe en gudsfrygt. Og så tror jeg, at folk har været mere indadvendte i Norden. Det kommer til udtryk i kunsten, siger Søs Bech Ladefoged, der er museumsinspektør på Tønder Kunstmuseum.

Naturen er også et vigtigt omdrejningspunkt i den nordiske kunst. Også her er det de dunkle farver, der bruges i fremstillingen af den ofte meget barske natur.

Júlíana Sveinsdóttir med værket Landskab og Jens Søndergaard med Hav i storm illustrer det meget godt.

- Vi ser, hvordan mennesket lever i harmoni med naturen, men samtidig accepterer, hvor hårdt og ensomt det kan være, fortæller Søs Bech Ladefoged, og henviser til Søndergaards værk af personer, der spejder ud over det brusende vestrehav omkring Thy.

Vilhelm Hammershøis maleri "Interiør med læsende kvinde. Strandgade 30" er et typisk nordisk kunstværk fra starten af 1900-tallet. Der er benyttet mørke farver, og stemningen i maleriet kan virke trist og melankolsk. To centrale beskrivelser for den nordeuropæiske kunst på det tidspunkt, forklarer Tønder Kunstmuseums inspektør, Søs Bech LadefogedFoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Tilbage til urkraften

Udstillingens tredje tema er ekspressivitet og urkraft. Det er var fra ønsket om en tilbagevenden til det mere simple og primitive, at ekspressiviteten udmøntende sig.

Kain Tapper viser det med skulpturen Havet, som netop er fremstillet i noget så simpelt som træ. Mens Asger Jorn med sit maleri Apres I'iencedie ønskede at skabe et værk, hvor man ikke behøver nogle særlig forhåndsviden eller tilhørsforhold for at være beskuer. Han skabte derimod et maleri, som, alt efter hvor man kigger, skaber nye motiver.

Et andet omdrejningspunkt for den nordeuropæiske kunst er naturen. Det ses i høj grad med Jens Søndergaards maleri "Hav i storm". Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Hvad kan kunsten?

Men hvad er det udstillingen skal give gæsten, der besøger museet?

Spørger man museumsinspektøren er svaret klart: Kunsten skaber følelser.

- Kunsten skal gøre os glade, provokere eller få os til at undre os. Mennesket har altid haft behov for kunst. Den hjælper os til at håndtere og forstå vores følelser. Når livet er gråt, kommer det til udtryk via kunsten. Det er en måde at komme gennem livet. Og så er kunsten en kommentar på samfundet. Den viser os, hvordan verden og tiden har været og er, siger Søs Bech Ladefoged.

Og så giver udstillingen et indblik i, hvad Tønder Kunstmuseum har at byde på.

- Vi havde et ønske om at vise vores egen samling fra slutningen af 1800-tallet til nu.

Hvilken følelse man som gæst tager med sig hjem, finder man kun ud af ved at aflægge udstillingen et besøg. Det kan man gøre frem til den 1. marts 2020.

En af de surrealistiske kunstnere, der er udstillet, er Georg Baselitz med sit værk Carlo Maggio fra 2002. Hans ønske var at revolutionere malerkunsten. Hans bidrag til det blev at vende sine værker på hovedet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Digeposten

Stort tab skal hentes

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Pas på de små

Digeposten

Krav om mundbind måske på vej

Digeposten

Her landede støtten

Annonce